AC Horsens meddelte for nyligt, at klubben har sikret sig Vendsyssel-profilen Bjarke Jacobsen, som efter planen skulle skifte til klubben til nytår.
Nu er AC Horsens og Vendsyssel blevet enige om en handel, som betyder, at midtbanespilleren skifter til klubben med øjeblikkelig virkning. Det meddeler Vendsyssel i en pressemeddelelse.
- Bjarke har som bekendt allerede skrevet kontrakt med AC Horsens pr. 01.01.2018 - og da AC Horsens i går tilbød os en flot økonomisk kompensation, ved at frigive ham nu, valgte vi at takke ja hertil. Alternativet er som bekendt, at Bjarke forlader os på en fri transfer til nytår, uden økonomisk kompensation, siger Vendsyssel-direktør Mogens Krogh.
Jacobsen kom til Vendsyssel i 2015 og nåede 76 kampe for klubben.


AC Horsens
Vendsyssel FF
3F Superliga
Betinia Liga































