3F Superliga -AC Horsens henter Mads Juel Andersen
Foto: AC Horsens
2017-09-27 10:05:18
Foto: AC Horsens

AC Horsens henter Mads Juel Andersen

AC Horsens har sikret sig forstærkning til defensiven fra årsskiftet, hvor Mads Juel Andersen kommer til klubben fra Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndbys unge forsvarsspiller Mads Juel Andersen har kontraktudløb med klubben til årsskiftet, og Andersen fortsætter ikke i klubben.

I stedet fortsætter han karrieren i AC Horsens, hvor han har skrevet kontrakt til sommeren 2021.

- Vi har kigget på Mads Juel Andersen gennem længere tid og så ham selvfølgelig også for HB Køge i sidste sæson. Han har været igennem en fremragende uddannelse i Brøndby, og han er en rigtig dygtig fodboldspiller, som vi gerne vil være med til at videreudvikle til at blive superligaspiller, siger Bo Henriksen i en pressemeddelelse.

- Vi skal sammen indfri det potentiale, han har, og han kommer til at indgå som potentiel starter inden for det første halve år af kontrakten, hvis han fortsætter med at være ærgerrig. Han er i den grad en spiller, der på sigt kommer til at gøre en rigtig god figur i AC Horsens, og han skal være med til at videreføre vores kultur med den arbejdsvillighed og ydmyghed, han besidder.

19-årige Mads Juel Andersen debuterede for nyligt for Brøndby i pokalkampen mod Ledøje-Smørum.

Annonce
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce