AC Horsens forstærker sig med én af de offensive profiler fra sidste sæson i 1. division.
Hvidovre-topscorer Lirim Qamili er således ny mand i AC Horsens, hvor han har fået en fireårig kontrakt.
- AC Horsens er en veletableret klub i 3F Superligaen, og de har gang i et spændende projekt, så jeg tøvede ikke, da jeg fik muligheden for at skifte. Jeg har allerede fået et positivt indtryk af klubben, der har et stort stadion og gode faciliteter, og alle har taget godt imod mig, siger Lirim Qamili i en pressemeddelelse.
- Mine ambitioner er ret høje, og klubben viser også, at den tror på mig ved at tilbyde mig en fireårig kontrakt. Jeg glæder mig til at tage næste step sammen med AC Horsens.
22-årige Qamili, der har albanske rødder, scorede 10 mål for Hvidovre i 1. division i sidste sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Hvidovre IF
3F Superliga
Betinia Liga
































