Luk

AC Milan-keeper: Et flot mål stoppede os

| Coppa Italia | 5 kommentarer

Infoboks

Inter - AC Milan 2-1
Coppa Italia
31' 0-1 Zlatan Ibrahimovic
58' 0-1 Zlatan Ibrahimovic
71' 1-1 Romelu Lukaku
90' 2-1 Christian Eriksen

AC Milan-målmanden Ciprian Tatarusanu ærgrer sig selvsagt over det sene nederlag til Inter, men er ikke for fin til at rose Christian Eriksens afgørende mål.

Syv minutter inde i tillægstiden af et dramatisk opgør mellem AC Milan og Inter krøllede Christian Eriksen et frispark helt op i det nærmeste hjørne, hvor Ciprian Tatarusanu blot kunne springe forgæves. 

Det blev også kampens afgørelse, hvor Eriksen og co. strøg i semifinalen af Coppa Italia med en 2-1-sejr. 

Det ærgrer naturligvis AC Milan-keeperen, der dog også anerkender danskerens flotte mål.

- Vi kæmpede fra start til slut. Det var en god kamp, men desværre ændrede den sig, da Ibrahimovic fik sit andet gule kort. 

- Vi prøvede at fastholde 1-1, men et flot mål til sidst fik os til at tabe kampen, fortæller Ciprian Tatarusanu til RAI Sport.

Inter møder i semifinalen vinderen af Juventus mod SPAL, der spilles onsdag.


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts