Luk

ACH, BIF og Lyngby tabte to mio. på testkampe

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - AaB
Superligaen Mesterskabsspil (19/07)
bet365 1,95 3,50 3,80
Oddset 2,00 3,70 3,60
YouBet 1,95 3,65 3,75

AC Horsens, Brøndby og Lyngby tabte tilsammen over to millioner kroner på afviklingen af testordningen med fans på stadion, og det er en uholdbar situation, siger DBU, DIF og Divisionsforeningen.

Tirsdag er der blevet åbnet op for flere tilskuere i 3F Superligaen efter en vellykket forsøgsordning i tre testkampe forleden.

DBU, DIF og Divisionsforeningen mener, at man snarest muligt skal tilbage på fuld tilskuerkapacitet, for det har været en dyr omgang med tomme tribuner og testkampe.

- For de tre kampe i forsøget var klubbernes matchday indtægter på 10 % af normalen. Til gengæld var omkostningerne som følge af krav til efterlevelse af COVID-19 tiltagene 40 % over kampafvikling med normal tilskuerkapacitet, lyder det i en fælles udmelding.

- Det er en uholdbar situation, at klubberne mister 90 % af matchday indtægter, der ikke kun skal dække arrangementomkostninger, men også den generelle drift i en fodboldforretning.

- For AC Horsens, Brøndby IF og Lyngby BK var det samlede tab på over 2 mio. kr. for de tre forsøgskampe.

- En fortsættelse af begrænsningen af tilskuerkapacitet vil betyde, at dansk professionel fodbold vil lide strukturel, økonomisk skadevirkning flere år frem, hvis vi ikke kan anvende vores fulde tilskuerkapacitet fra og med den kommende fodboldsæson 20/21.

- Lige nu er alt nysalg til partnere og sponsorer i flertallet af klubberne nærmest stoppet ligesom gensalg og gentegning til den nye sæson er stærkt begrænset. Hovedparten af partnere og sponsorer venter, til de kender de mulige ydelser i den kommende sæson.

De tre parter regner med at kunne skrue op til fuld tilskuer-kapacitet fra næste sæson.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Sara Margren
Tirsdag 14. juli
Mandag 13. juli