AC Horsens har onsdag forlænget kontrakten med den talentfulde angriber Muamer Brajanac.
Den 19-årige offensivspiller kom til Horsens i oktober og fik kontrakt efter en succesfuld prøvetræning.
Nu forlænger parterne så aftalen til udgangen af 2023.
- Vi kendte Muamer Brajanac fra hans ungdomstid, hvor han var en profil for FC København og Brøndby IF som U17- og U19-spiller, og vi valgte at invitere ham til prøvetræning, da han kom i overskud i FC København, siger sportschef Niels Erik Søndergård.
- I første omgang lavede vi en kort kontrakt med ham, men han har allerede via indhop, træningsindsats og sit gåpåmod vist, at han er en spiller, vi kan satse på og arbejde videre med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en spændende angriber med fysik og afslutningsfærdigheder på et højt niveau, men han har selvfølgelig også udviklingsområder, han skal arbejde med.
- Han kan spille U19 i foråret, men han skal banke endnu mere på i forhold til spilletid i 3F Superligaen, og det er jeg ikke i tvivl om, at han kommer til, for han har vist, at han kan være med, siger Niels Erik Søndergård.
Muamer Brajanac har spillet ni kampe for AC Horsens indtil videre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga






























