Luk

ACH handler: Vi har udnyttet en god mulighed

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - SønderjyskE
Superligaen Nedrykningsspil (20/05)
Oddset 3,15 3,35 2,25
bet365 3,00 3,40 2,15

AC Horsens-cheftræner Jens Berthel Askous glæder sig over den kommende tilgang af Skive-keeperen Marcus Bobjerg.

AC Horsens har tirsdag præsenteret en aftale med den 23-årige Skive-målmand Marcus Bobjerg, der rykker til Horsens fra sommer.

Dermed vender han tilbage til sin tidligere klub, hvor cheftræner Jens Berthel Askou glæder sig til at arbejde med Bobjerg.

- Vi har udnyttet en god mulighed for at få Bobjerg hjem efter et par rigtig gode sæsoner i Skive, hvor han har været igennem en rigtig god udvikling, og vi glæder os til at arbejde videre med ham i et fuldtidssetup, siger Askou og tilføjer:

- Han er en ung og dynamisk målmand, der har høstet værdifuld erfaring på et godt niveau, og han skal være med til at løfte os yderligere. Vi følger alle tidligere AC Horsens-spillere tættere end andre, og han har gjort sig rigtig godt bemærket.

Bobjerg har spillet i Skive i de seneste tre sæsoner, og for tiden kæmper han og klubben for overlevelse i 1. division.

Men fra sommer tørner han altså ud for AC Horsens, hvor han har skrevet under på en aftale til sommeren 2024.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Dalgård
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj