Luk

ACH-målscorer: Vores sæson i en nøddeskal

| 3F Superliga | 2 kommentarer

AC Horsens rykkede fredag ned, efter de smed en 3-0-føring og spillede 3-3 mod Vejle. Det var holdets sæson i en nøddeskal, siger Louka Prip, der scorede to gange.

Louka Prip gav AC Horsens gode forudsætninger for at overleve minimum en uge mere i 3F Superligaen, da han scorede til både 1- og 2-0 på straffespark. 

Lirim Qamili gjorde det sågar også til 3-0, men så faldt 'Den Gule Fare' sammen og Vejle endte med at udligne til 3-3 kort før tid. 

Det betød også et matematisk farvel til 3F Superligaen, da Vejle og OB nu er ude for rækkevidde for AC Horsens.

- Det er lidt vores sæson i en nøddeskal. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi lige har smidt det til sidste. De første fem minutter var vi ikke helt med, men derefter ødelagde vi dem fuldstændigt indtil det det 60-65. minut. Så scorede de, og så blev vi alt for bange for at spille.

- Det er selvfølgelig også svært, når vi har haft den sæson, vi har haft. Vi har vist et par gange, at vi ikke kan holde det. Jeg synes dog, at vi prøvede alt, hvad vi kunne, efter alt det vi har været igennem. Vi gav ikke op på noget tidspunkt, og det kommer vi heller ikke til i de sidste fire kampe, siger Louka Prip. 

At nedrykningen skete efter sådan et kollaps gjorde heller ikke ligefrem oplevelsen sjovere for Prip og co. 

- Det gør 100 procent mere ondt, at det skete på den her måde. Det ville være dejligt, hvis vi kunne have kørt lidt videre på drømmen, men udover det skal vi lige sluge den her i weekenden, men så kommer det ikke til at ændre så meget i de kommende kampe. Vi vil gerne bevise os overfor de fans, der kommer og betaler, at vi kan give dem noget, der er værd at se på. 

For at gøre ondt værre var det tilmed lokalrivalerne, Vejle, der sendte Horsens ned, men det betød mindre end kollapset. 

- Selvfølgelig betyder det noget et eller andet sted, men for os er det bare ærgerligt efter 60 fine minutter, at vi smed det her, afslutter Louka Prip.

AC Horsens er næste weekend gæster hos Lyngby. 

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Andreas Roesen

2 kommentarer

Jensen99 14:17          
Prip gjorde det rigtigt godt i kampen og er nok en af de få der kunne være af interesse for fra andre superligaklubber i næste sæson. Klubber i den nederste halvdel.
Yellowroad 17:53          
Helt tydeligt at truppen mangler forstærkninger, så snart vi skiftede ind røg niveauet fuldstændig, det kan tælles på en hånd hvor mange spillere vi kan bruge:

Qamili, Mo og Prip er uden tvivl de bedste spillere vi har på holdet lige nu og her, super ærgeligt og synd for dem at resten af holdet smider resultatet væk, tilgengæld er det et vagt i gevær til bestyrelsen hvis de bare tror vi kan fortsætte med samme trup og rykke direkte op, den der eventyrverden de lever i må have fået sig et ordentligt knæk efter igår.

Reese så forfærdelig ud i de aktioner han havde, komplet usikker og smed alt for mange bolde væk, det er ellers ikke det niveau han normalt viser.
Den der tilgengæld var allerværst ifølge min mening var Hallur Hansson, alt for mange gange løb han ud af position og lod Gemmer tage skraldet på midten, det er nu Gemmers 2. gang hvor han er blevet solgt af sin medspiller, skrækkelig indsats af Hallur som ellers var blevet omtalt som en af vores "helt store stjerner" og at der skulle være et væld af klubber der var klar til at købe ham fra, det ser jeg simpelthen ikke, han har slet ikke niveau til at spille superliga, få ham solgt eller lejet ud det sidste halve år, vi burde sagtens kunne få en spiller der har højere niveau end det der.

Iøvrigt næste gang Brock bliver skiftet ind så slukker jeg sgu TV´et, vildt at han har haft over 100 kampe i SL regi, må siges at være den mest elendige angriber jeg nogensinde har set , kan da godt være en serie 2 klub prøver lykken med ham, men enhver kan jo se at hans karriere er slut. Da han kom ind virkede det som om at prøvede bevidst at skade klubben og lade Vejle komme tilbage i kampen, han luntede rundt i 4 minutter og stod ellers stille, på trods af at han var kommet ind med 10 min igen og burde have en vis energi. JBA sæt Kruse ind næste gang, den nulbon til Brock skal ikke spille en eneste kamp mere for klubben, når han prøver bevidst at skade holdet.

Iøvrigt så er det vist et tak og farvel til Frandtsen og Nymann de er simpelthen alt alt for dårlige, få Franne solgt eller lejet.

Medmindre vi gerne vil være Hobro 2.0 så skal den trup godt nok forstærkes, tak for indsatsen til Mo Prip og Qamili, resten ved vist godt hvordan de har spillet.

Jensen: Hvis vi sælger Prip så ryger oprykningen også, det kan jeg garantere.
Onsdag 12. maj