Luk

ACH-midt: Havde et par VAR-domme imod os

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

AGF - AC Horsens 3-0
Superligaen Grundspil
31' 1-0 Albert Groenbaek
53' 2-0 Patrick Mortensen
66' 2-0 Bjarke Jacobsen
68' 3-0 Casper Højer Nielsen
90' 3-0 Kjartan Finnbogason

AC Horsens' Hallur Hansson kalder 0-3-nederlaget til AGF for fuldt fortjent, og han mener, at det blev hårdt, efter man fik et par VAR-domme imod sig.

AC Horsens tabte sæsonens fjerde kamp, da AGF søndag slog Jonas Dals tropper med 3-0.

Efter kampen kaldte AC Horsens-profilen Hallur Hansson nederlaget for fortjent, og han mener, at det var ekstra hårdt, efter man fik et par VAR-domme imod sig.

- Jeg ved ikke, om det er et setback. Vi tager det en kamp ad gangen. Jeg synes, vi startede rigtig godt i kampen, men i løbet af første halvleg blev det lidt alibi-fodbold. Vi havde ikke overblikket til at tage bolden og spille, vi mistede bolden hurtigt, og det kan man ikke i Superligaen. Så kommer man under pres, og det gjorde vi også. Alt i alt, var det fuldt fortjent, vi tabte, siger han til TV3 Sport.

Hvorfor blev det alibi-fodbold?

- Det ved jeg ikke. Vi har haft problemer i stareten af sæsonen, som vi skal have løst. Det vil jeg ikke kommentere på her. Det er en kamp, og vi havde et par VAR-domme imod, og så blev det lidt hårdt. Men jaja, vi må arbejde videre.

Han fortæller, at han og holdkammeraterne må til at komme i gang, men han tænker ikke over holdet som potentiel nedrykker. Det har man nemlig prøvet mange gange i AC Horsens, siger han.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Dalgård

11 kommentarer

Bikubesang 16:38          
De var meget heldige med at undgå rødt kort efter et kvarter. Så tør øjnene.
TillykkemedLetbanen 16:39          
I kunne nemt have fået et rødt mere mod Højer og måske også et ved hævnakten fra Hallur hvor han sparkede ud efter en GF´er
BoroDane 16:43          
Hvor sindssygt at han kan sige det efter han selv lavede en hævnagt som VAR af uforklarlige grunde lader ligge.
Aarhus-Zapp 16:48          
God humor har han i hvert fald
haraltidret 16:49          
Hallur Hansson bør tørre øjnene og være glad for, at han selv slap for et rødt kort for sin hævnakt mod Nicolai Poulsen. Derudover kan Horsens være mere end tilfredse med at slippe for yderligere VAR sanktioner i dagens kamp, hvilket også udstiller hvor dum Hallur Hansson´s udtalelse egentlig er.
jesperyellow 16:58          
Hallur har helt ret. Men Horsens får ikke noget foræret i år. Der må hankes op.
Nu er Bjarke J heldigvis ude et par kampe og så er det slut med små gaver til modstanderen. Då må Kjartan på top med Pohl og Hallur og Thorsen bagved.
Jeg er stadig optimistisk og det er for tidligt at dømme Horsens ude.
BobbySixkiller 17:05          
Hvad mener han i øvrigt med et par? Der en én VaR dom i kampen, og der burde have været flere. I det hele taget er det blevet populært, at sige at man har VaR imod sig. I Horsens tilfælde idag får de et korrekt rødt kort, så har man intet imod sig. Modsat vælger sommeren ikke at se to Horsens hændelser med grove frispark. Grotesk udtalelse.
Lørdag 31. oktober
Fredag 30. oktober