Luk

Adebayor: Afviste Lyon for at tage til ACN

| Ligue 1 | 4 kommentarer

Infoboks

Lyon - Lens
Ligue 1 (30/10)
Oddset 1,67 4,10 4,60
bet365 1,60 4,00 5,25

Emmanuel Adebayor fortæller nu, at han tilbage i september sagde nej til Lyon, fordi de ikke ville have, at han tog til Africa Cup of Nations. Dengang fortalte han dog, at det ikke var derfor, aftalen gik i vasken.

Emmanuel Adebayor har været klubløs siden i sommer, hvor hans kontrakt i Crystal Palace løb ud. Siden da var han tæt på en aftale med Lyon - men dengang meddelte Lyon, at man ikke ville lave en aftale med ham - blandt andet fordi han ville til Africa Cup of Nations.

Dengang sagde den togolesiske angriber, at han ikke kendte noget som helst til den begrundelse. Men nu er han vendt på en tallerken og udlægger det som om, at det var ham, der sagde nej til Lyon - og ikke omvendt.

- Jeg afviste et kontrakttilbud fra Lyon, fordi jeg ville repræsentere mit land, siger Emmanuel Adebayor ifølge AFP og uddyber.

- De spurgte, om jeg planlagde at tage til Africa Cup of Nations, og jeg sagde ja. Så sagde de: 'Ok, det kan blive svært.' Jeg svarede: 'Det er op til jer at beslutte det, men jeg er forpligtet til at tage af sted og forsvare mit lands farver.' Der var ingen grund til, at jeg ikke skulle tage til Africa Cup of Nations, siger han.

Emmanuel Adebayor spillede mandag den første kamp for Togo ved Africa Cup of Nations - altså uden at have spillet klubfodbold i over et halvt år.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 26. oktober