Luk

Adebayor vil spille PL: Jeg har gyldne gener

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Emmanuel Adebayor vil tilbage i Premier League - og han mener, at han er udstyret med gyldne gener, der gør, at han fysisk sagtens kan være med endnu.

Emmanuel Adebayor er i øjeblikket klubløs, men 32-årige togoleser har stadig store ambitioner om at komme til at spille i Premier League igen.

- Jeg er sikker på, at jeg stadig kan spille på det niveau. Jeg er velsignet med gyldne gener. Fysisk vil jeg helt sikkert være i stand til at håndtere presset, siger Adebayor ifølge fifa.com.

Emmanuel Adebayor har i den seneste tid været med Togo til Africa Cup of Nations - de kom dog ikke videre end gruppespillet, og nu kan angriberen igen fokusere på at finde en arbejdsgiver.

- Nu er vi ude, og jeg  tager hjem og ringer til min agent, og så må vi se, om der er nogle klubber, der er interesserede i mig, siger Adebayor ifølge Sky Sports.

- Lad os tage et skridt ad gangen og se, hvordan det går. I ved, hvor meget jeg elsker Premier League, selvom jeg ikke er den mest elskede spiller i England. Jeg har været i Premier League i de sidste 10 år, siger Adebayor.

Emmanuel Adebayor har senest optrådt for Crystal Palace. Han fik dog ikke forlænget sin kontrakt, da den løb ud i sommer.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober