Luk

Advocaat forsvarer Nicolai J: Han var til stede

| Europa League | 0 kommentarer

Dick Advocaat forsvarer Nicolai Jørgensen, som ifølge Feyenoord-træneren var meget til stede og opmærksom i 1-1-kampen mod Young Boys.

Feyenoord spillede torsdag 1-1 hjemme mod Young Boys i Europa Leagues Gruppe G, og Nicolai Jørgensen spillede hele kampen.

På det efterfølgende pressemøde blev Feyenoord-træner Dick Advocaat spurgt, om Jørgensen var nok til stede i kampen, og det mente træneren bestemt.

- Jeg mener, at Jørgensen var meget opmærksom og meget til stede, men flere spillere var for skødesløse i deres spil. Det gav også modstanderen en følelse af, at de kunne opnå noget, siger Advocaat til RTL7.

Feyenoord ligger sidst i Gruppe F med fire point, men Advocaat kaster ikke håndklædet i ringen.

- Alt er stadig muligt i gruppen. Vi kan få seks point i to kampe, må vi gå ud fra, fastslår træneren.

Young Boys og Rangers har begge syv point i gruppen og indtager aktuelt første- og andenpladsen.


Af Sara Margren
Tirsdag 12. november