Luk

Ærgerlig AC beskytter skurken Barkley

| Champions League | 2 kommentarer

Andreas Christensen har fuld tiltro til, at Ross Barkley sparker det næste straffespark i kassen, selvom han misbrugte i Chelseas nederlag til Valencia i Champions League tirsdag.

Ross Barkley havde chancen for at bringe balance i regnskabet, da Chelsea tirsdag var kommet bagud mod Valencia.

Daniel Wass begik straffespark, men den erfarne englænder misbrugte, og så løb Chelsea ind i et 0-1-nederlag i den første Champions League-kamp i sæsonen.

Andreas Christensen spillede hele kampen, og han beskyttede efter opgøret Ross Barkley.

- Vi ved, at Ross kommer til at tage det næste straffespark også. Han er altid selvtillidsfyldt på straffespark, og han er en af de bedste i den disciplin – derfor sparkede han også den her, siger Andreas Christensen til sin klubs hjemmeside.

Den danske landsholdsstopper var meget ærgerlig over nederlaget.

- Vi følte os bedst i det meste af kampen. Valencia havde nogle perioder, men det, vidste vi, ville ske, så vi var klar til det. Vi blev ved at arbejde, siger han.

- Vores arbejdsmoral var god kampen igennem, og det føltes, som om vi kontrollerede det meste af dem, og derfor er det hårdt at acceptere, at vi lukkede mål ind og tabte.

-Vi er ikke glade for at lukke mål ind i den type situationer, og vi ved, det kan komme til at koste, men nu må vi se fremad

- Det var en kmap, som vi følte, vi skulle vinde, og vi ville gerne bevise over for vores fans, at vi kan gøre det på hjemmebane – specielt i Champions League. Derfor er det hårdt, men det er sådan, det er, siger Andreas Christensen.

Han ytrer desuden stor ærgrelse på vegne af Mason Mount, som undervejs i kampen måtte udgå med en ankelskade.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

2 kommentarer

Batistuta4ever 12:04          
Vigtig sejr for Valencia!
BoldenRuller 13:50          
Vigtigt at fejlen i reglerne (som er blevet tydelig efter indførelsen af VAR) ikke fik afgørende betydning for kampens resultat.
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober