Luk

Ærgerlig Hazard: Folk tror jeg altid er skadet

| International | 14 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Osasuna
La Liga (27/10)
Oddset 1,33 5,40 8,80
bet365 1,33 5,25 8,00

Real Madrids Eden Hazard ærgrer sig over, at folk tror, at han altid er skadet. Sådan har det ikke været i hele hans karriere. 

I 2019 blev Eden Hazard hentet til Real Madrid, hvor han formentligt af mange var udset til at overtage rollen som superstjerne for Cristiano Ronaldo. 

Sådan er det langt fra gået. Hazard har nemlig blot været på banen i 46 kampe, hvor det er blevet til fem mål og ni assister. 

Det skyldes især, at han er rendt ind i et hav af skader, men det har ikke slået den 30-årige belgier ud endnu. 

- Jeg har skrevet kontrakt med Real Madrid for fem sæsoner. De første to har ikke været gode og skaderne har ikke ligefrem hjulpet, men jeg har stadig tre sæsoner til at bevise mit værd. 

- Jeg håber, det kommer til at gå. Jeg håber, at jeg står op en morgen og har det godt til træning. Hvis jeg føler smerte der, så tager jeg det med ind i kampene og så fortsætter det. Jeg venter på det øjeblik, hvor jeg kan vise mit værd. 

- Real Madrid har brugt mange penge på mig, og jeg ønsker at give noget tilbage. 

- Folk tror, at jeg altid er skadet. Men hvis du ser på min karriere, så er der ingen anden spiller, der over en tiårig periode spillede så mange kampe, som jeg har. 

- Jeg gør, hvad jeg skal gøre. Jeg arbejder dagligt med fysioterapeuter. Siden starten af sæsonen har vi arbejdet godt med den fysiske træner. 

- For tiden går det godt, jeg føler mig bedre tilpas, men jeg er ikke 100 procent klar endnu, forklarer Eden Hazard til HLN. 

Han er for tiden afsted med det belgiske landshold, der møder Estland, Tjekkiet og Belarus den kommende uge i VM-kvalifikationen. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober