





Louka Prip scorede mandag aften to mål, men det var ikke nok til at hjælpe AaB til sejr, da de mandag aften tabte til Silkeborg.
Nederlaget betød, at AaB mistede tredjepladsen til Silkeborg, og efter kampen var Prip fuld af roser over for Silkeborg.
- Jeg er ærgerlig, men Silkeborg er virkelig dygtige, det skal de have. De spiller god fodbold, og de skaber mange chancer, sagde målskytten til TV3 Sport og fortsatte:
- Vi har nogle gode perioder, men det er fortjent, at de vinder. De skaber det meste, så det er fortjent nok.
AaB har med mandagens nederlag tabt to kampe i træk mod Silkeborg, dermed har man smidt tredjepladsen. Alligevel tror AaB-profilen på, at nordjyderne kan vinde bronze.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For et par kampe siden lå vi klart nummer tre. Nu har vi noget at indhente, og det har vi gjort før, så det er ikke slut endnu.
- Selvfølgelig har vi en tro på, at vi kan blive nummer tre. Vi har et super godt hold, det har vi vist mange gange. Det skal vi bare arbejde videre på.
AaB får søndag besøg af FC Midtjylland, der resterer fire runder i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga





































