Luk

Ærlig England-boss: Vi har stadig lang vej

| EM | 0 kommentarer

Det engelske landshold har stadig lang vej til den absolutte top, erkender Gareth Southgate, som fredag så sit hold tabe til Tjekkiet.

Der har været meget positive hype om det engelske landshold i de seneste par år, men fredag aften løb Gareth Southgates tropper ind i en dukkert.

På udebane blev Tjekkiet for stor en mundfuld, og England tabte med 1-2.

Det var samtidig et billede på, at England endnu ikke er en del af den absolutte top blandt landsholdene, erkender landstræner Gareth Southgate.

- Vi ved, der er lang vej for os i forhold til at blive et tophold i Europa, siger Gareth Southgate ifølge Sky Sports.

- Vi skal svare tilbage på den her præstation på mandag (mod Bulgarien, red.), og så skal vi acceptere den kritik vi får. Vi gjorde ikke nok for at vinde.

- Præstationen var ikke god nok. Så simpelt er det. Vi skulle nok have haft uafgjort, men det mål, vi lukkede ind til sidst, var meget sigende i forhold til de chancer vi gav væk i løbet af hele kampen.

- Der er ting, vi kan se tilbage på, men vi må acceptere, at vi kollektivt ikke leverede gode nok præstationer, siger Gareth Southgate.

England fører fortsat kvalifikationsgruppen med 12 point. Tjekkiet har lige så mange point, men England har spillet en kamp færre end tjekkerne.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 21. oktober