Luk

Ærlig Gyan: 2010-afbrænder hjemsøger mig

| Ghana | 1 kommentar

Infoboks

Asamoah Gyan erkender, at han stadig er plaget af sit brændte straffespark mod Uruguay ved VM i 2010.

Ghana var i 2010 meget tæt på at blive det første afrikanske hold i en VM-semifinale nogensinde.

Efter 1-1 i ordinær tid fik Ghanas således et straffespark i slutningen af den forlængede spilletid, da Luis Suarez brugte hånden til at forhindre en ghanesisk scoring, hvilket indbragte ham et rødt kort. 

Angrebsprofilen Asamoah Gyan sparkede dog over rammen, og Uruguay vandt siden straffessparks-konkurrencen.

34-årige Gyan erkender, at han stadig er plaget af nedturen.

- Selv i dag, når jeg er alene, hjemsøger det mig. Når nogle gange håber jeg, at tiden bliver skruet tilbage, så jeg kan få oprejsning, men jeg ved, at det vil hjemsøge mig resten af mit liv, siger Gyan til ghanesiske TV3 og tilføjer:

- Jeg accepterer det, for jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg tog det for redde mit land, men endte med at blive skurken, og det accepterer jeg, for jeg ved, hvordan folk har det,

- Det var en katastrofe, det var vanvittigt. Jeg var også rolig. Jeg sov ikke hele natten, fordi jeg græd helt indtil morgenen. På en eller anden måde var jeg rolig, fordi jeg ikke kunne græde mere.

Med 51 mål i 109 landskampe er Gyan Ghanas mest scorende spiller nogensinde.

 

 


Af Mikael Blond
Torsdag 21. oktober