Luk

Ærlig Tingager: Jeg blev nødt til at få hjælp

| 3F Superliga | 0 kommentarer

AGFs midterforsvarer Frederik Tingager var på sidelinjen til behandling, da Randers FC scorede deres første mål i søndagens 2-0-kamp. 

Det fik store konsekvenser for AGF, at Frederik Tingager måtte forlade banen for at modtage behandling i søndagens kamp mod Randers FC.

Imens Tingager modtog behandling på sidelinjen scorede Randers nemlig til 1-0. 

Det var ifølge Tingager selv særdeles uheldig timing, men der var bare ikke noget at gøre. AGF-spilleren skulle have behandling.

- I starten føler jeg egentlig at jeg godt kunne spille videre. Så kommer jeg ind og lunter og ja, det føltes ikke sikkert. Jeg måtte ud.

- I starten tænker jeg, at jeg ikke skal have hjælp, for jeg vil ikke ud, jo. Jeg vidste godt, at det er frispark, de er farlige på. Men jeg blev nødt til at få hjælp, for at høre om der var noget helt galt, sagde Tingager efter kampen.

Tingagers kollega i midterforsvaret, Nicklas Backman, mente at behandlingen og den efterfølgende scoring havde afgørende konsekvenser for kampens resultat.

- Normalt er det her en typisk 0-0-kamp, men det er så vigtigt at få det første mål, så kan man bare forsvare den hjem. Det gør de (Randers, red.) meget godt. De er gode til det.

Der er endnu ikke meldt noget ud om omfanget af Frederik Tingagers skade, men midterforsvareren siger selv, at han skal scannes i dag, mandag.


Af Benjamin Alexander Helbo

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 13. oktober