Luk

Afgående Jesper H: Jeg har god samvittighed

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AaB - OB
Superligaen Grundspil (18/10)
bet365 2,40 3,40 2,80
NordicBet 2,40 3,55 2,80
Oddset 2,40 3,50 2,90

Jesper Hansen er godt tilfreds med sit bidrag i OB, og derfor er tidspunktet det rette at stoppe, vurderer sportsdirektøren, som tager sin afsked efter januar næste år.

Efter omtrent seks år på posten stopper Jesper Hansen til vinter som sportsdirektør i OB.

Det er ifølge klubben en beslutning, sportsdirektøren selv har taget, og Jesper Hansen er godt tilfreds med de år, han har haft i den fynske klub.

- Jeg har været fantastisk glad for de seks et halvt år, jeg har haft i OB, siger Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

Det har været en spændende og udfordrende tid, og jeg synes, at jeg med god samvittighed kan se tilbage på den opgave, jeg i sin tid gik ind til. I øvrigt en opgave som er løst i tæt samarbejde med mange gode og dygtige kolleger i Ådalen.

- OB var lige sluttet på tiendepladsen, da jeg kom til, og i sidste sæson sikrede vi os en femteplads, og derfor synes jeg også, at tidspunktet er det rigtige for OB. Nu skal der andre kræfter til, siger Jesper Hansen.

Jesper Hansen stopper, når vinterens transfervindue smækker i, men han har endnu ikke planer for fremtiden.

- Foreløbig koncentrerer jeg mig om at gøre arbejdet i OB færdigt. Derefter vil jeg tillade mig at holde en god lang ferie. Livet som sportsdirektør er en livsstil, så jeg vil tage den nødvendige tid til at overveje, hvad fremtiden skal byde på, siger Jesper Hansen.

Den bedste placering, OB har opnået i Jesper Hansens tid, er den femteplads, der blev hentet sidste år.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober