LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Afgående kaptajn stoler på AaB-arvefølge

| Superligaen | 8 kommentarer
AaB-sportschef optimistisk trods dårlig sæson: 'Vi har investeret i de unge mennesker'
David Nielsen: 'Der kommer til at være gang i den mod Randers'
Würtz og Risgård: 'Det er ikke helt gået op for en, at det er slut - det var slet ikke dét, som vi havde håbet på'
AGF kan skimte Europa efter ny sejr over AaB: Se de to århusianske scoringer her
AaB's sidste håb slukket: Alexander Ammitzbøll lukker kampen for AGF
Afgående kaptajn stoler på AaB-arvefølge
Foto: Getty Images

Andre tager over, når Rasmus Würtz og Kasper Risgård nu er stoppet i AaB, mener førstnævnte, som i de seneste år har været anfører.

Rasmus Würtz efterlader sammen med Kasper Risgård lidt af et hul i AaB-truppen, som nu kommer til at mangle den enorme rutine, de to besidder.

Den nu forhenværende AaB-kaptajn er dog ikke i tvivl om, at andre nok skal løfte sig i fraværet af de to AaB-kæmper.

- Der er nogle nye, der tager over. Risgård og jeg er også startet et sted. Der kommer også til at være andre, der tager over den her gang.

- Spillere som Kasper Kusk, Lucas Andersen, Jakob Ahlmann, Jores Okore og Jakob Rinne skal løfte sig til næste niveau i forhold til at tage ansvar, og det er jeg sikker på, de evner, siger Rasmus Würtz.

AaB har en klar strategi, om at talenterne fra ungdomsafdelingen skal udgøre en stor del af truppen, og Würtz føler sig overbevist om, at truppen har den styrke, der skal til for at opnå målsætningerne.

- Der er masser af kvalitet i holdet. Det kan godt være, der skal noget erfaring ind, men nu må vi se, hvordan det spænder af.

- Jeg synes, der er et stærkt trænerteam omkring holdet. De er fagligt skarpe og forbereder holdet godt til hver eneste kamp, siger Rasmus Würtz, som dog erkender, at foråret har været skidt.

- Desværre har vi fået et par mavepustere i løbet af foråret. Vi røg ud af top seks og efterfølgende ud af pokalturneringen. Efter det har vi ikke præsteret godt nok.

- Men når vi rammer topniveau, ser det godt ud, og det kan de holde fast i i næste sæson, siger Rasmus Würtz.

AaB-sportsdirektør har udtalt til Nordjyske, at han gerne vil ud og finde noget erfaring i nogle andre spillere.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

8 kommentarer

Bobby Axelrod 11:16          
Der er absolut <b>ingen</b> af de spillere han nævner der har nogen som helst lederegenskaber, undtagen Okore der godt kan gå forrest når de skal i Jomfru Ane Gade og feste.
Arc light 11:36          
Havde egentlig forventet at Würtz kunne finde på at sende et par skarpe bemærkninger afsted om situationens alvor, men det bliver næsten ikke mere intetsigende og ukritisk end det her.
Sarriá 12:01          
Axe@ - Du har ret i at man blandt de nævnte spillere vel ikke finder deciderede ledere, men Würtz taler om at tage ansvar, hvilket de med deres erfaring stadigvæk skal være garanter for på et hold med en del unge og forholdsvis urutinerede spillere.

Bobby Axelrod 12:52          
@Sarria
Tage ansvar på hvilken måde helt præcis?

Würtz skal ikke brænde nogen broer. Det er såmænd meget forståeligt.
maxbakketop 13:43          
Hvem skal overhovedet være kaptajn næste år? Risgård og Würtz ud. Okore og Pedersen vil afsted. Rinne bliver måske solgt. Er det Lucas? Er det Ahlmann?
MartinKurt 14:20          
Jeg tror ikke på, at man lader Okore gå også. Kasper har udløb og smutter, og sælger man Okore, er det hele midteraksen, der forsvinder.

Okore bliver ny kaptajn, han har før vikarieret i den rolle.

Med mindre man decideret henter en ny fyr ind til opgaven, men det er vel usandsynligt? Specielt i en klub som AaB, hvor man gør så meget ud af at have "rigtige klubfolk".
zax 15:59          
"Jeg tror ikke på, at man lader Okore gå også."


Problemet er at Okore har sagt at han ikke forlænger sin kontrakt, så hvis AaB skal have noget for ham, så er det i det kommende transfer vindue.

Så, det ligner Ross og blobberen lige nu, med gardering fra u19 holdet. Skræmmende!!
Onsdag 22. maj