Luk

Agent åbner for Sevilla-exit: Kjær vil spille fast

| La Liga | 0 kommentarer
Agent åbner for Sevilla-exit: Kjær vil spille fast
Foto: Getty Images

Infoboks

Simon Kjær skal ikke være en del af et rotationsprincip i Sevilla, som tilfældet var i foråret, fastslår agenten Mikkel Beck over for Ekstra Bladet.

Sevilla har fået ny træner i form af Julen Lopetegui, og hvis han har tænkt sig at rotere meget på holdet, kan Simon Kjær være på vej væk.

Landsholdsanførerens agent, Mikkel Beck, siger til Ekstra Bladet, at han har meddelt ledelsen i Sevilla, at Kjær skal spille fast for ikke at ødelægge sin rytme.

- Det store spørgsmålstegn er, at jeg efter en snak med sportsdirektør Monchi har gjort det klart, at Simon ikke er interesseret i en sæson med rotation, siger Beck til Ekstra Bladet.

- Simon er på toppen af sin karriere og har udviklet sig til en midterforsvarer i verdensklasse, sådan som alle jo så ved VM.

- Så han skal ikke sidde udenfor hver anden eller hver tredje kamp og have ødelagt sin rytme, sådan som han gjorde de sidste par måneder under den midlertidige træner Caparros efter en ellers fremragende personlig sæson.

Agenten slår fast, at han og Kjær endnu ikke ved, hvordan Lopetegui vil køre tingene, og at man vil kigge på eventuelle bud, hvis Sevilla siger ok til en salgspris.

30-årige Simon Kjær startede blot fire af de sidste 11 kampe i sæsonen.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 15. juli