Luk

Agent bekræfter: Real Madrid-midt vil til ny liga

| La Liga | 16 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Levante
La Liga (30/01)
Oddset 1,33 5,60 8,20
bet365 1,33 5,50 7,50

Real Madrid-kreatøren Isco vil prøve sig af i en ny liga, men han har endnu ikke nogen tilbud, fortæller hans far og agent, ifølge spanske medier.

28-årige Iscos Real Madrid-karriere kan lakke mod enden i den nærmeste fremtid.

I hvert fald bekræfter Iscos agent, Francisco Alarcon, som også er Iscos far, at den kreative midtbanespiller ønsker at prøve sig af i en ny liga.

Det siger han i et interview med Cadena Ser.

- Lige nu har vi ikke nogen tilbud, men Isco vil prøve en ny liga, siger han ifølge AS, inden han tilføjer, at der ikke er noget problem i at blive i Real Madrid i resten af sæsonen.

Isco har i denne sæson spillet syv kampe i LaLiga, hvor han er startet inde i tre af tilfældene. Han er ikke blevet brugt i Champions League.

Han har været i Real Madrid siden 2013, hvor madrilenerne hentede Isco i Malaga. Det er blevet til 314 kampe, 51 mål og 54 oplæg.


Af Jonas Dalgård

16 kommentarer

Bender 10:31          
Den spanske Falk. Han er velkommen i Juve.
Sims91 10:34          
Det er i den grad også på tide.
Der begynder at gå rygter om en Isco/Eriksen byttehandel. Det vil være utroligt sjovt fra et dansk perspektiv, men jeg håber ikke det sker.
Hazard må være en lærestreg i forhold til at købe spillere i den alder.

Jeg vil hellere se folk som Fabian Ruiz, Tielemans og Aouar som den næste generation af midtbanespillere i Real Madrid. Dét er den perfekte aldersgruppe at hente spillere i.
Las tunas 11:01          
Vi kan nok godt bruge ham i FCK i disse tider!
ligaes 11:04          
Tielemans?

Det er virkeligheden det her, ikke FM. Han er slet ikke god nok.

Aouar til gengæld. Ja tak.
Lifeispool 11:07          
Tror han vil gøre det godt i enhver topklub i PL. Kunne være den "missing link" spiller, de mangler i United.
Sims91 11:14          
Jeg er ret varm på Tielemans. Han er ikke helt det færdig produkt endnu, men der går ikke længe.
Taco mix 11:22          
Kunne man i overskriften havde skrevet Isco istedet for "Real-midt"?

Kunne man eventuel lave et format, hvor mange, der faktisk holder af bold.dk igennem mange år, kunne betale et lille beløb, for så ikke at skulle give det ekstra click, for at at finde ud af, hvad overskriften egentlig handler om? Der er jo også reklamer på forsiden og når man navigerer rundt i fora, tabeller m.m.

Dette er et dybt seriøst forslag. Vil gerne give et beløb for at slippe for "United stjerne har fået Corona" , eller "Engelsk PL klub er interesseret i EX-FCK spiller" agtige overskrifter.
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar