Luk

Agent: Busk skal ikke væk for enhver pris

| 2. Bundesliga | 2 kommentarer
Agent: Busk skal ikke væk for enhver pris
Foto: Getty Images

Superligaen kan godt blive aktuel for Jakob Busk, som dog ikke vil forlade Union Berlin for enhver pris trods manglende spilletid.

Jakob Busk har siddet på bænken hele sæsonen for Union Berlin, men det er ikke utænkeligt, at Busk bliver i klubben i næste sæson.

Union Berlin har ellers hentet en ny målmand denne sommer, så konkurrencen om spilletid bliver i næste sæson endnu hårdere, end den i forvejen var for Busk.

Busk trives dog så meget i klubben, som er rykket op i Bundesligaen, at han ikke vil presse på for et skifte.

- Jakob er glad i Union Berlin, og klubben kan også rigtig godt lide ham, så han skal ikke væk for enhver pris, forklarer Busks agent Casper Grønn fra People in Sport til bold.dk.

- Busk er meget professionel og har optrådt loyalt over for klubben, og de sætter derfor også stor pris på ham, men det giver sig selv, at det åbner op for nogle ting, at han ikke har spillet, og at klubben samtidig har hentet en ny målmand ind.

Casper Grønn forklarer, at der har været vist interesse for Busk, som dog indtil nu har valgt at blive i den tyske klub.

- Der har allerede været lidt muligheder, og nogle af dem har været så langt, at de godt kunne have været lukket.

Kan en klub i Superligaen komme på tale for Jakob?

- Alt er som udgangspunkt i spil, men indtil videre tager vi det lidt med ro – også fordi, at Jakob som sagt trives og derfor ikke har travlt med at komme væk, siger Grønn til bold.dk.

25-årige Busk har en fortid i FC København, AC Horsens og norske Sandefjord.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr

2 kommentarer

brefsgaard 09:25          
AGF og OB er vel de eneste klubber der mangler en målmand som sådan?
maxbakketop 09:47          
Der går også rygter om at vi i AaB skal af med Rinne.
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni