Luk

Agent: Coutinho elsker PL - kan ende i Barca

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Juventus - Barcelona
Champions League gruppe G (28/10)
Oddset 2,65 3,40 2,65
bet365 2,70 3,40 2,62

Philippe Coutinho elsker Premier League, men det kan godt ende med, at brasilianeren bliver i FC Barcelona, fortæller spillerens agent.

FC Barcelona sprængte banken, da klubben i 2018 købte Philippe Coutinho fri af Liverpool, hvilket catalanerne nok har fortrudt en gang eller to.

Coutinho har endnu ikke for alvor slået sit navn fast i Barcelona, som for et års tid siden valgte at udleje offensivspilleren til Bayern München.

Denne sommer vender Coutinho efter planen hjem til Barcelona, men flere Premier League-klubber har angiveligt brasilianeren på blokken.

Coutinho selv er ifølge agenten Kia Joorabchian åben for at vende tilbage til det engelske, men det er ikke sikkert, at det er muligt.

- Efter Champions League er overstået, og hvad end der sker, så sætter vi os ned. Det kan være, at Barcelona bliver den endelige destination.

- Han elsker Premier League, men det finansielle og corona-krisen kommer til at spille en stor rolle, siger Kia Joorabchian til talkSPORT.

I alt er det blevet til 76 kampe i Barcelona-trøjen med 21 mål og 11 oplæg til følge.

28-årige Philippe Coutinho har kontrakt til sommeren 2023 i Barcelona.


Af Martin Schmidt
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober