Luk

Agent: Ung forsvarskomet forlader Celtic

| Premiership | 3 kommentarer

Infoboks

Motherwell - Celtic
Premiership (16/10)
bet365 10,00 4,75 1,33

Den 21-årige forsvarsprofil Kristoffer Ajer forlader Celtic til sommer, fortæller nordmandens agent. Ifølge Football Italia er AC Milan interesseret i unge Ajer.

21-årige Kristoffer Ajer har på trods af sin unge alder været fast mand i Celtic-defensiven siden 2017.

I år har nordmanden allerede spillet 49 kampe for klubben, men til sommer er det slut, fortæller midtstopperens agent Tore Pedersen til det norske medie NTB.

- Han forlænger ikke sin kontrakt med Celtic. Det betyder, at han forlader klubben til sommer.

- Jeg vil ikke nævne nogle navne, men der er nogle meget store klubber, der er interesserede i Ajer. Nogle af dem har holdt øje med ham i lang tid.

Ifølge det italienske medie Football Italia drejer det sig blandt andet om AC Milan, hvor nordmanden i givet fald vil få skandinavisk konkurrence i midterforsvaret af Simon Kjær.

Kristoffer Ajers kontrakt med Celtic udløber i juni 2022, og derfor er Celtic tvunget til at lade forsvarskometen forlade klubben til sommer, hvis de vil tjene penge på ham.


Af Benjamin Alexander Helbo
Lørdag 16. oktober
Fredag 15. oktober