AGF-formand Lars Fournais afviser, at aarhusianerne på noget tidspunkt har krævet 7,5 millioner kroner for at slippe Peter Christiansen til FC København.
I slutningen af november kom det frem, at Peter Christiansen har sagt sin stilling som sportschef i AGF op for i stedet at blive sportsdirektør i FC København senest til april.
Københavnerne har sidenhen forsøgt at få AGF til at slippe PC før tid, men klubberne har ikke været i stand til at nå til enighed om, hvor meget FCK skulle betale for det.
Ifølge Nordicbets Transfer Talk blev FCK i første omgang mødt med et priskrav på én million euro svarende til 7,5 millioner kroner, men det afviser AGF-formand Lars Fournais over for Ekstra Bladet.
- Det beløb har aldrig været fremsat som et krav! Derudover har jeg ingen kommentarer til forhandlingsforløbet, skriver Lars Fournais til Ekstra Bladet og tilføjer:
- Du kan jo bede FC København fortælle, hvilke nettobeløb i slutforhandlingen de sagde nej til at betale? Jeg betragter denne sag som afsluttet!
Da klubberne ikke ser ud til at blive enige, tiltræder Peter Christiansen efter alt at dømme først i FCK den 1. april.
52 kommentarer
Lad være med at svare LF! Det gavner ikke nogen...
Hvad mener du!!?
Forstår ikke hans behov for at udstille sig selv og derved AGF om og om igen? Det giver ingen mening.
- Du kan jo bede FC København fortælle, hvilke nettobeløb i slutforhandlingen de sagde nej til at betale?
... Fie Laursen er det dig?
Det var imponerende så farvet den kommentar er.
Det var Rygaard der sagde: "- Vi havde nogle meget konkrete drøftelser de første dage af december. Og jeg vil sige, at udspillet fra AGF´s side det var så eksorbitant, så jeg tror, at der var mange der var faldet baglæns ned af stolen"
Efterfølgende spekulere nogle medier i prisen, og kommer frem til at det er 1 mill. euro. Ikke noget nogle af klubberne har bekræftet.
Alt LF siger er at FCK jo kan melde ud hvad prisen var. Et passende svar til Rygaards dramatiske udlægning af prisen.