Luk

AGF beklager: Afviste sæsonkortholdere i kaos

| 3F Superliga | 51 kommentarer

Infoboks

AGF - AaB 1-0
Superligaen Grundspil
45' 1-0 Frederik Brandhof

Det var et stort kaos, da AGF mandag tog imod AaB til en kamp med masser af gratis billetter. Det kostede kampen for flere sæsonkortholdere, der blev afvist i døren, og det beklager AGF.

Der var kæmpe fodboldfest i Aarhus mandag aften, da AGF tog imod AaB i en jysk klassiker, men for nogle af AGF's mest trofaste fans var der lang næse.

Til kampen havde Aros Forsikring og AGF nemlig budt på gratis adgang for alle. Ikke overraskende var det et stort tilløbsstykke, hvilket betød, at AGF måtte lukke dørene 20 minutter før tid, mens kampen blev udsat i ti minutter.

Men da dørene blev lukket, blev der altså også lukket for flere AGF-tilhængere, der ellers har fast plads på Ceres Park gennem sæsonkort, og det har mødt stor og heftig kritik på de sociale medier.

På sin hjemmeside bekræfter AGF, at flere sæsonkortholdere blev afvist, og det beklager klubben i en meddelelse.

- Vi har desværre erfaret, at  flere sæsonkortholdere er blevet afvist ved indgangen. Det er en stor fejl, som AGF beklager, lyder det i meddelelsen, hvor administrerende direktør Jacob Nielsen ellers fortæller, at der var planlagt en fast procedure for, hvordan sæsonkortholdere ellers skulle være sikret adgang midt i virvaret af gratister:

- Vi havde før kampen en klar procedure for, at alle sæsonkortholdere kunne komme ind til kampen - også selv om portene blev lukket for almindelige billetter. Det skete ikke og det beklager vi meget, for selvfølgelig skal sæsonkortholdere altid kunne komme til kampene.

AGF skriver videre, at klubben vil kontakte de sæsonkortholdere, de kender identiteten på, ligesom de opfordrer afviste sæsonkortholdere til at kontakte klubben.

Det officielle tilskuertal var 19.143 til kampen.

bold.dk har forsøgt at få en kommentar fra AGF, men endnu uden held.


Af Jonas Dalgård

51 kommentarer

losamigoss 09:24          
Hold da op hvor er det helt håbløst ringe. Håber der kompenseres med kvajebajer.
Mangdal85 09:27          
Og nu vil de bygge et stadion med samme kapacitet?
Spild af penge hvis det er tilfældet. Den bør være på 30.000 eller mere. Evt hvor man kan lukke af i toppen ved mindre kampe, hvor det ikke kan ses
Acebone 09:29          
Der var kæmpe fodboldfest i Aarhus mandag aften, da AGF tog imod AaB i et nordjysk derby, men for nogle af AGF´s mest trofaste fans var der lang næse.
Alt nord for Kongeåen er efterhånden Nordjylland for bold.dk. Viborg har også fået prædikatet. :)
UMURUM 09:41          
Det er godt nok respektløst overfor de mest trofaste fans. Jeg kan godt forstå, at folk er rasende over den behandling.

Det er selvfølgelig en fejl, men AGF skal godt nok sørge for at det ikke sker igen, og selvfølgelig kompensere sæsonkortholderne.

Jeg har selv sæsonkort til Lyngby stadion, og de få gange der har været udsolgt, så er tribunen utrolig pakket, og man ender nogle gange med ikke at kunne stå, hvor man altid står, og selvom vi selvfølgelig sætter pris på at sofa fanse kommer på stadion i ny og næ, så handler det også om respekt overfor de fans, der står der hver gang og støtter klubben. Man vælter heller ikke bare ind på bodegaen og sætter sig på Børges plads, uden at det giver en negativ stemning...:-)
Toratora 09:42          
Amatørklub
Taco mix 09:44          
Når noget er gratis, ender det altid med at have den modsatte effekt på folk i Danmark, og humøret falder drastisk. Berettiget eller ej....

Hvis man bare en enkelt gang har prøvet at ville give noget gratis væk på DBA, ville man også vide dette.
Justwinbro 09:48          
Pinligt. Det var ikke kun sæsonkortholderne. Fans med billetter blev afvist i døren - både Agf og AaB tilhængere. Håber de går ud og refunderer turen til de folk som har kørt til Århus en mandag aften med billet for så at blive nægtet adgang.
Fredag 3. december
Torsdag 2. december
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:31
Man United-tråden
08:29
Ancelotti: Ballon d'Or motiverer Benzema
08:29
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:28
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:25
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:23
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:20
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:18
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:14
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
08:11
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:07
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:05
Arsenal-spids: Bedre end mod Liverpool
08:03
Fyret EfB-træner: Et svært setup i klubben
08:01
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:01
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:55
Man United-tråden
07:55
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
07:55
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:54
SS Lazio - La prima squadra della capitale
07:54
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
07:52
Lerager: Vi vil gøre arbejdet helt færdigt
07:51
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
07:51
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:51
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:51