Luk

AGF-boss: Bænkevarmere må vise deres værd

| 3F Superliga | 5 kommentarer
AGF-boss: Bænkevarmere må vise deres værd
Foto: Getty Images

Infoboks

OB - AGF
Superligaen Grundspil (20/09)
bet365 2,05 3,40 3,50
NordicBet 2,18 3,50 3,20
Oddset 2,20 3,50 3,10

De, der ikke spiller i AGF, må bevise deres værd. Hvis de ikke kan trives i konkurrencemiljøet, skal de ikke være der, siger sportschef Peter Christiansen til stiften.dk.

AGF har rustet op i løbet af sommeren, og klubben ser umiddelbart stærkere ud, end den gjorde, inden sommerferien gik i gang.

Klubben har hentet spillere til flere positioner, og det betyder blandt andet, at nogle af de unge har en tand længere til spilletid.

Der er med andre rift om spilletiden i AGF, og sportschf Peter Christiansen er glad for situationen, hvor det er op til spillerne selv at bevise sig.

- Der er kun en vej for dem, der ikke spiller; de må vise deres værd ude på træningsbanen. Vi har en konkurrencesituation på alle pladser, og det er sådan, vi bliver nødt til at have det, siger han til stiften.dk.

- Det er sådan, professionel sport er. Det er der nogen, der trives i, og det er der nogen, der aldrig finder ud af at fungere i - men sidstnævnte skal nok bare ikke være her i AGF, fordi vi skal have konkurrence om pladserne, siger Peter Christiansen.

AGF har over sommeren fået tilgang af Nicolai Poulsen, Nicklas Helenius, Kevin Diks, Zach Duncan, Jon Thorsteinsson, Aleksandar Jovanovic, Gift Links, Alex Gersbach og William Eskelinen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

5 kommentarer

irtysh 11:51          
Du er en hård banan, PC.
Juniorx 12:41          
Er ikke voldsomt uenig med PC men samtidig har AGF ikke et kampprogram der retfærdiggør en trup hvor 18-19 spillere forventer spilletid. Hvad sker der der med Gersbach på venstre back? Dyr bænkevarmer når det lå lige til højrebenet at have Thøgersen som backup. Men generelt ser truppen fornuftig ud.
BoroDane 13:06          
Jeg tror der er en udpræget enighed om, at det her Højers sidste sæson i klubben, og måske havde man til dels kalkuleret med at han måske blev solgt i sommerens vindue. Gersbach er kun 22 og tilbuddet var nok for godt til at sige nej, og det betyder at man ikke behøver spille en helt ny spiller ind når Højer smutter, og samtidig giver det alvorlig konkurrence til Højer som skal holde niveau. Det betyder også at Thøgersen kan få spilletid i 1. division frem for at sidde på bænken i Superligaen. Det er rettidig omhu. Bliver Højer eksempelvis solgt til januar kan Gersbach tage over fra dag 1 og Thøgersen kommer tilbage i kampform (forhåbentlig). Det samme gør sig gældende med Gift Links på fløjen, hvor Ankersen sikkert også er i gang med sin sidste sæson.
Dnarg 13:14          
Ja, jeg mistænker også, at Højer forventes at blive solgt inden alt for længe, og man derfor har valgt at hente Gersbach allerede nu, så det hele ikke lige pludseligt skal afhænge af den unge Thøgersen, hvis der kommer et godt bud på Højer.

Jeg tror såmænd gerne, at AGF vil beholde Højer, men jeg satser da på, at han også gerne vil prøve udlandet på et eller andet tidspunkt. Det vil de fleste spillere jo gerne, når de klarer sig godt i Superligaen.
Zinras 13:53          
Ja, det slår mig også som værende et sjældent tilfælde af god forberedelse her i Århus. Det er jo sket ganske ofte at vi er gået fra en okay trup til formålet til en trup der knap kan holde sig over stregen ved skader eller afgange.

Man kan jo også se at de mange års kamp med økonomien så småt er ved at bære frugt, idet man ikke længere SKAL vente til sidste tranferdag kl. 23:30 for at høre om ham den spændende spiller dukker op.
Søndag 15. september