Luk

AGF-chef om rødt kort: Aldrig nogensinde

| 3F Superliga | 191 kommentarer

Infoboks

AGF - FC Nordsjælland 0-1
Superligaen Grundspil
6' 0-0 Bubacarr Sanneh
13' 0-1 Ulrik Yttergård Jenssen

AGF-cheftræner David Nielsen mener ikke, at der på nogen måde skulle være rødt kort til Bubacarr Sanneh i onsdagens nederlag mod FC Nordsjælland.

Det blev en trist aften for David Nielsen og AGF, da de onsdag tabte 0-1 til FC Nordsjælland.

I opgøret fik hjemmeholdets Bubacarr Sanneh rødt kort efter seks minutter i en situation, hvor dommeren blev nødt til at se på hændelsen gennem VAR.

AGF's cheftræner er dog langtfra tilfreds med, at hans forsvarsstopper fik rødt kort.

Det fortæller han til TV3 Sport.

- At vi skal stå og diskutere, om det er et rødt kort, det er trist jo. Nu får vi igen delt fodbolddanmark ned gennem midten, hvor der er nogle, som synes, at det ikke er et rødt kort. Og så er der nogle, som synes, at det er et rødt kort, udtaler David Nielsen til TV3 Sport og fortsætter.

- Det kan aldrig nogensinde debatteres, om det er et rødt kort i denne situation i min optik. Og så kan vi gå ud og kigge på det her.

- Fordi det betyder bare, at man som angrebsspiller kan begynde på at spekulere i, hvor man skal sætte sit ben henne, når forsvarsspilleren clearer bolden. Det betyder også, at vi ikke kan lave glidende tacklinger, da der er en fare for, at man glider ind i nogen bagefter.

AGF kan onsdag miste sin tredjeplads i 3F Superligaen, hvis FC København formår at få alle tre point mod Vejle Boldklub.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Raymund Nelausen

189 kommentarer

fodbold_hjernen 21:08          
klareste røde kort meget længe. men er nu stadig vild med D.N. kæmpe hjerte
Jesboy 21:09          
David har fuldstændig ret. Det er fuldstændig ødelæggende for fodbolden hvis det nogensinde skal give rødt kort.
Pointofview 21:10          
Du er frygtelig at høre på David Nielsen. Tror du at der er nogle angribere, der spekulerer i, at gå ind i sådan en vanvittig tackling med vilje ? Klart rødt kort uanset hensigten.
Søren F er gud 21:11          
En glidende tackling behøver jo ikke være med knopperne forrest og så endda på modstanderens skinneben....
bruger 187313 21:13          
Sådan er gamet. Frendrup fik et i aarhus, og det var sgu ikke berettet.
Taklingen er vanvittig, stærkt ben med så stor kraft lige ind på er skinneben. Det kunne have endt helt galt! Af den grund er han ude.
Stålbakken 21:17          
Det her er ikke engang en tackling! Buba sparker bolden væk. Efterfølgende rammer han en modstander hårdt på skinnebenet. Godt, at der ikke skete ham noget, men det kan aldrig blive rødt! Det er en uheldig spilsituation
ulricht 21:21          
I er helt væk, jer der siger rødt kort. David Nielsen har helt ret.

Hvis jeres logik skal følges, så må Bubacah Saneh ganske enkelt ikke sparke bolden væk, fordi der er risiko for at ramme FCN spilleren, som tumler ukontrolleret efter en bold, han tydeligvis er langt bagud i forhold til at nå.

Jeres logik gør, som David Nielsen sagde i interviewet, at der ikke længere kan laves glidende tacklinger, fordi man efter tacklingen risikerer at glide ind i modspillere. Jeg vil som målmand tilføje, at man ikke længere kan kaste sig ud i en bold, fordi man efter at have ramt bolden i det fortsatte spring risikerer at ramme ind i modstandere. Det vil give rødt og straffe. Det er helt væk.

Bubacah Saneh jagter bagud efter en bold og sikrer sig at sparke fremad. Der er intet unaturligt - ikke 0,00001% unaturligt - ved hans bevægelse. Der er ingen ond hensigt. Han sparker bolden væk, og FCN spillere løber uheldigvis ind i hans fod bagefter. Den er hverken strakt "mærkeligt" udover et normalt spark ud af kommunen, eller bevægelsen ændres heller ikke efter bolden er ramt.

Som både David Nielsen og KEP sagde, så vil enhver der har spillet fodbold ikke tænke på nogen måde, at det der kan være rødt kort. HVIS det skal være rødt, så er det helt nye regler, og de stakkels forsvarsspillere må korse sig hver gang, de sparker til en bold, fordi dygtige angribere vil kunne begynde bare at spekulere i at stille sig i nærheden af bolden for at blive ramt i sparket af en forsvarsspiller. Det kan åbenbart trække kort, evt. straffe, osv.

At det her kan være en diskussion er vanvid. KÆMPE skandale at de tåbelige firkantede regler i VAR vognen følges uden at forstå fodbold.

Lidt som i sidste uge, da FCK ikke fik anderkendt et tydeligt on side mål, fordi deres computer ikke kunne lave en streg. Enhver kunne se, at han var tydeligvis var on side. Men de vil ikke bruge øjnene eller fornuften.

VAR har stadig langt igen. I dag fejlede det og dommerens "fortolkning" af reglerne groft. Det er vildt, at nogen er enige i, at det kan give rødt. Jeg er dybt rystet
Mandag 12. april
Søndag 11. april