Luk

AGF-chef om top seks: Skal blive bedre endnu

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

AGF er kommet tilbage på sporet efter en svær sæsonstart, men cheftræner David Nielsen vil ikke tale om top seks endnu, da de stadig har ting, som de skal blive bedre til.

Efter en sæsonstart, der ikke har været prangende, er AGF på vej mod lysere tider, da Aarhus-mandskabet har fået samlet en masse point og sejre sammen i 3F Superligaen.

Senest blev det til en 1-0-sejr over AaB, og derfor er David Nielsens tropper fløjet op gennem tabellen og er nu placeret på en syvendeplads med samme antal point som Brøndby, der ligger på sjettepladsen.

De skal dog slå koldt vand i blodet ude på Fredensvang, da de fortsat har flere ting, som de skal have arbejdet på, før de kan tale om top seks igen.

Det fortæller Nielsen, som dog også slår fast, at de er begyndt at ligne det gamle AGF igen.

- Vi er ikke et hold endnu, som kan kigge på tabellen. Vi har stadigvæk en masse ting, som vi skal blive bedre til. Der er dog ingen tvivl om, at jeg fik set noget af det, som jeg har efterspurgt i lang tid.

Lignede det ikke lidt et AGF-mandskab som for et års tid siden?

- Jo, men det er jo det, som vi gerne vil, men der er jo mange grunde til, at vi ikke har ramt det. Nu er Bundu kommet i bedre og bedre form, så vi er begyndt mere at ligne det hold, som folk kender.

- Vores midtbane kan jo løbe solen sort, de ligger jo og sprinter rundt. Men Brandhof er den store historie i dag. 

- Vi henter ham i Viborg, og så er han kommet ind og har smadret hele træningsoplægget hos os og givet den gas, så det er bare imponerende. Det er en fantastisk spiller, som vi har fået nu.

Hvad mener du med det?

- Han gør bare alt, hvad han skal hele tiden på 100 procent, så der er ingen chance for, at vi ikke lægger mærke til ham, når han gør det på den her måde, udtaler David Nielsen.

AGF skal i næste runde op imod rivalerne fra Randers, når de to mandskaber tørner sammen Cepheus Park.


Af Raymund Nelausen

6 kommentarer

Él Capitano 08:15          
Imponerende at skippe SÅ mange profiler og købe nye folk og Stadigvæk præstere som de gør.
Cadeau til sportschefen for det virker til han har ramt noget rigtig med Kahl, Bisseck og Brandhof.
Så er der selvfølgelig også en angriber der mangler at steppe ind, og en HB som jeg ikke kan bedømme ordentligt.
Men stærkt af DN og resten af teamet og formå at få vendt spillet og skrabe point sammen så man nu ihvertfald som fan kan begynde at kigge opad.
Toon Toon! 08:21          
Ja det er jo egentligt ret vildt, at vi ligger så fint til ift. hvor ringe en sæsonstart vi havde? Vi skiftede spillere og vi skiftede formation, selvfølgelig vil det koste. Det uheldige er, at vi intet vandt ved det - vi udviklede os ikke til noget bedre. Men hvis vi blot kan komme tilbage til vores gamle niveau, så er det nu også fint. Jeg tvivler dog meget på at Jon, Albert og Bundu kan få os helt derop at ringe, hvor vi i en periode var. Håber de modbeviser mig.
TheUnitedWay 08:24          
Bundu var da god i mandags. Jon svinger for meget i niveau.
BoroDane 09:28          
Imponerende at skippe SÅ mange profiler og købe nye folk og Stadigvæk præstere som de gør.
Cadeau til sportschefen for det virker til han har ramt noget rigtig med Kahl, Bisseck og Brandhof.
Brandhof var før Bjørnebye, så den kan han ikke få ros for. Ellers har det været en smule blandet fra SIB. Han skal naturligvis have massiv ros for Kahl og til dels Jesper Hansen - selvom den var oplagt for enhver. Bisseck vil jeg kun give ham stor ros for, hvis det bliver en permanent aftale. Ellers er det bare OK. Men Kurminowski var dyr, og virker totalt fejlcastet og kan blive en rigtig dyr svipser. D´Alberto kan man ikke sige noget om endnu, da det kræver flere kampe. Forhåbentlig viser han kvaliteterne frem mod jul. Jeg er stadig 50/50 på SIB. Han har brugt mange penge, og det har indtil videre både været godt og skidt. Men det har også været en svær omgang at rydde op efter PC´s makværk.
DetHvideSnit 09:57          
Vores backs, både Kahl og Alberto spillede en kanonkamp mod AaB. Kahl er dog en klasse bedre, men lad os nu se, når Alberto kommer endnu mere i form.
Toon Toon! 10:04          
Bundu var da god i mandags. Jon svinger for meget i niveau.


Det var Bundu nemlig. Og for nogle kampe siden var Jon det. Det samme med Albert. Det er desværre bare kun i meget kortvarige glimt, så det er derfor jeg tvivler på at de finder ind i noget sammen, der bliver virkelig godt. Jeg savner Blume-typen til at binde det hele sammen og skabe flow i spillet.
Lørdag 4. december