Luk

AGF-chef om truppen: Håber ikke vi sælger ud

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Randers FC - AGF 1-1
Superligaen Grundspil
2' 0-0 Sebastian Hausner
87' 1-0 Alhaji Kamara
90' 1-1 Patrick Mortensen

AGF-cheftræner David Nielsen håber på, at der ikke bliver solgt ud af AGF-truppen, efter man nu er røget ud af Europa League.

Torsdag røg AGF ud af Europa League, og derfor byder sæsonen altså kun på 3F Superliga og Sydbank Pokalen.

Ikke desto mindre håber cheftræner David Nielsen på, at hans trup forbliver intakt.

- Jeg håber ikke, vi har planer om sælge ud af truppen. Vi har en masse folk ude lige nu og også nogle med længerevarende skader, så vi er godt tilfredse med truppen, siger han og uddyber:

- Vores trup er sat op til at gøre det godt i Superligaen og indfri vores forventninger der, og så røg vi desværre ud af Europa. Men det er noget, vi skal lære af, og vi skal gøre os fortjent til at komme tilbage.

- Vi kan ikke revanchere på det før næste år, så det vigtigste var, at vores moral og hold var intakt efter Slovenien-turen, og det fik vi i allerhøjeste grad vist mod Randers, siger Nielsen med henvisning til søndagens 1-1-kamp mod rivalerne Randers FC.

I søndagens kamp blev Niklas Backman skadet med en fiberskade, mens også Zach Duncan er ude med en lang skade. Også Gift Links og Kevin Diks er ude med skader.

Offensiv AGF'er blev ofret efter rødt kort

I søndagens kamp spillede AGF i undertal næsten hele kampen, da Sebastian Hausner blev smidt ud for en nødbremse.

Derfor måtte offensivspilleren Jon Dagur Thorsteinsson skiftes ud, så en defensiv spiller kunne komme på banen, og det var en tydeligt frustreret Thorsteinsson, som fandt sin plads på bænken.

David Nielsen forstår reaktionen.

- Det er klart, at når man er ham, som bliver ofret, så er det sådan, det er. Han blev ofret, fordi vi fik et rødt kort, og det var han selvfølgelig skuffet over, men han forstod det udmærket godt bagefter.

Jon Dagur Thorsteinsson er startet inde i alle fire kampe i denne sæson.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober