Luk

AGF-chef savner service til Mortensen

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

AGF's cheftræner, David Nielsen, vil have sit hold til at iscenesætte angriber Patrick Mortensen bedre.

AGF's anfører og førsteangriber, Patrick Mortensen, har ikke scoret ét eneste mål i åbent spil i de 11 kampe, han har spillet i denne Superliga-sæson. Blot ét mål på straffespark er det blevet til.

I sidste sæson scorede 32-årige Mortensen 15 mål i 29 kampe og blev sit holds topscorer. Derfor er forskellen i forhold til denne sæson slående.

Cheftræner for AGF David Nielsen erkender da også, at det er et problem, efter angriberen nok engang gik målløs fra banen efter 0-1-nederlaget til lokalrivalerne fra Randers.

- Det er klart, at vi skal kunne spille os frem til flere chancer med Patrick, men også med de andre spillere.

- Vi har selvfølgelig fokus på at få sat ham i scene, og det skal vi blive ved med, så han også får en rytme i at komme til chancer, for dem har han ikke haft så mange af de sidste par kampe.

- Generelt er det jo der, vores spil halter, når vi skal få spillet chancer helt store nok og få trykket modstanderne, siger AGF-træneren.

I kampen mod Randers kom Mortensen dog frem til enkelte chancer, som han ikke udnyttede. Især en enkelt i første halvleg, som Mortensen skød over mål, erkender han sin skyld i.

- Jeg prøvede at lægge den over i det lange hjørne, og så kunne jeg jo sige, at den hoppede og dansede, men det gjorde den ikke.

- Det var selvfølgelig ikke godt nok, og den tager jeg på min kappe, siger angriberen.

Målene mangler dog ikke kun hos Mortensen i AGF-truppen, hvor det kun er blevet til 10 mål i sæsonen. I fem kampe er aarhusianerne gået fra banen uden mål.

AGF-anføreren siger, at han ikke har et problem med selvtilliden, og hvis nogen af holdkammeraterne har det, må de arbejde med sig selv, mener han.

- Selvtillid er en underlig størrelse, for jeg føler, jeg har meget af den, selv om jeg ikke scorer mål i øjeblikket.

- Det gælder om, at man må arbejde lidt med sig selv og finde frem til, at de ydre ting, som man ikke kan kontrollere, ikke kommer til at styre dig, siger angriberen.

AGF og Mortensen, som lige nu er nummer otte med 15 point, får et afbræk fra Superligaen onsdag, når holdet får besøg af Sønderjyske i ottendedelsfinalen.

/ritzau/


Af Jonas Dalgård

9 kommentarer

BoroDane 20:00          
Så kig dog på din elendige spillestil. Få lidt selvindsigt David.
TillykkemedLetbanen 20:02          
Måske du skulle have taget D´ Alberto ud efter 30 min. Han luntede rundt og manglede i den grad ild i øjenene. Og med en Bundu på samme niveau defensivt, så gik det igen og igen galt i højre side i 1. halvleg.

Hvorfor tog man både Kahl og Bundu ud og erstattede dem med Kuklovski eller hvad han hedder og firmaets mand Juelsgård ? Det gav ikke mening. Dem der gik ud kunne noget på egen hånd og er bedre offensive kort end dem, som kom ind.

Det var virkelig dårligt i dag og et fortjent nederlag. Masser af fejl og håbløse indlæg som David rigtig nok kritiserer

I dag så vi et spillede hold fra Randers og et tandløst fighter hold fra Århus.
Equalizer 20:06          
Hvid vi nu stoppede det kick n rush bold… det må simpelthen kunne gøres bedre.

Mht Mortensen er han nu også selv meget uskarp, og havde i hvert fald 2 chancer han selv skal have mere ud af
Snail 20:17          
David har det ikke - det er sløj fodbold
Augenthaler taler for sig selv 20:50          
Det falder tilbage på såvel David som den sportslige ledelse, for man vidste jo, hvad man mistede, da Diks og Højer forlod klubben. Man må håbe for de hviie, at Bjørnebye får hentet noget ind i vinterens transfervindue.
Kåssådehvie 21:49          
Så må DN sgu da få dem til at træne netop det. som det er nu, står Mortensen alene med 2-3 forsvarer, hver gang den kommer ind i feltet. Det er håbløst. Og med Mortensens dårlige timing og manglende selvtillid in mente, her efter sin skade, så bør vi måske prøve at spille på andre heste end ham.
Desværre har vi jo lige præcis nul alternativer på toppen pt. og den må falde tilbage på SIB. Kurminowsky regner jeg ikke for en spiller, der kan begå sig i superligaen. Han er sidste vindues største flop.

Synes det vil klæde DN at kigge indad lige nu. Der er absolut intet i vores spil der fungerer pt.
T-Knogle 23:26          
Helt enig, det falder tilbage på DN, at holdet ingen offensive spilsystemer har, og alt er lagt an på individuelle aktioner. Når man så samtidig holder spillere på banen der ikke bidrager, og tager andre ud, der kæmper det bedste de har lært (Brandhof i stedet for Olsen) så er det 100% trænerens egen skyld, og ikke spillernes manglende “service” der er problemet. Mortensen skal spille sig i form i reserveligaen og ikke være blind passager i superligaen, dertil er spillet ikke godt nok fra de øvrige.
Mandag 6. december
Søndag 5. december
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:34
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:33
Brentford smed sejren i overtiden: Grusomt
16:32
SERIE A
16:30
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:30
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
16:29
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:28
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:22
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:20
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
16:20
Vejle trynede Kolding og øjner pokalsemi
16:20
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:19
Talent kvitter Agger og co: Skal spille i Serie 1
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:17
Medie: PSV-træner vil ikke til Leipzig
16:15
VFF skriver med 19-årig: Kommet fra baghjul
16:14
Sampdoria-boss trækker sig efter arrestation
16:13
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
16:11
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:10
Priske: Flere SL-spillere kan begå sig i Belgien
16:05
Bo H. om Niels F-skænderi: De fik 200 frispark
16:03
Resultater - Pokalturneringen
16:02
Sampdoria-boss trækker sig efter arrestation
16:02
AC Milan - Casa dei Rossoneri
16:01