Luk

AGF-fan kørt på hospitalet efter fald fra tribune

| 3F Superliga | 10 kommentarer

En AGF-fan er blevet kørt på hospitalet, da han faldt omkring fem meter ned fra en tribune under fejringen af AGF's sejrsmål mod Esbjerg, skriver stiften.dk.

Fejringen af AGF's 2-1-sejr over Esbjerg fik et alvorligt efterspil, da en ung AGF-fan under fejringen faldt omkring fem meter ned fra den tribune på Blue Water Arena, som AGF-fansene stod på.

Det skriver stiften.dk, der beretter, at AGF-fanen er ved fuld bevidsthed efter han blødte kraftigt, da han ramte et jernrør under sit styrt. Stiften.dk har også talt med AGF-direktør Jacob Nielsen, som har yderligere informationer:

- Jeg har snakket med hans far og Esbjergs sikkerhedschef, og Andreas – som han hedder – skulle være ved fuld bevidsthed. Han har slået hovedet lidt, men der skulle ikke være sket mere, men han er kørt på hospitalet til nærmere undersøgelse, siger Jacob Nielsen til stiften.dk.

Ifølge stiften.dk har AGF overrakt Mustafa Aminis trøje fra kampen til den unge fan.

Køb billetter til AGF's kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård
Fredag 13. december
Torsdag 12. december