AGF har tirsdag præsenteret ny teknisk chef, og han er blevet fundet internt.
Fatah Abdirahman har de seneste år været træner for AGF's U19-hold, men nu skifter han altså den stilling ud med jobbet som teknisk chef.
- Jeg befinder mig rigtig godt i AGF, og derfor er jeg også glad for at få denne mulighed som teknisk chef. Målet er, at vi får endnu flere spillere gennem nåleøjet.
- Her spiller både scoutingen og transitionsdelen en afgørende rolle, og jeg vil arbejde hårdt for, at vi som klub bliver endnu skarpere på disse to områder, siger Fatah Abdirahman.
Fatah Abdirahman starter i sin nye stilling med øjeblikkelig virkning, og derfor skal AGF finde ny U19-træner.
- Vi har nu sat processen i gang med at finde en ny U19-træner, der skal tiltræde 1. januar. Vi søger en erfaren træner, som har et indgående kendskab til, hvad der kræves af spillerne for at tage skridtet op på næste niveau, og vi hører gerne fra alle, der kunne have en interesse i at blive en del af vores talentudvikling, siger direktør Jacob Nielsen.
Fatah Abdirahman har siden 2016 været træner i AGF's ungdomsafdeling.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga






















