Luk

AGF har én ændring i truppen mod Larne FC

| Conference League | 5 kommentarer

Infoboks

AGF - Randers FC
Superligaen Grundspil (01/08)
bet365 2,45 3,40 2,70

AGF har én ændring i truppen til torsdagens kamp mod Larne FC, hvor profiler som Patrick Mortensen og Niklas Backman fortsat sidder ude med skader.

AGF skal torsdag aften i aktion i 2. kvalifikationsrunde til Conference League, hvor nordirske Larne FC tager imod i det første af to opgør.

Til kampen har David Nielsen og trænerteamet måttet se bort fra flere profiler, som dermed ikke er en del af truppen på 20 mand, der drager til Nordirland.

De spillere, som ikke er med i truppen, er Patrick Mortensen, Frederik Brandhof, Niklas Backman og Benjamin Hvidt, der er ukampdygtige, mens Anthony D'Alberto har behov for mere træning, inden han er aktuel til truppen.

Dermed er truppen til torsdagens kamp stort set identisk med truppen til Superliga-premieren mod Brøndby IF. 

Dog er der fundet plads til Thomas Thiesson Kristensen i truppen, som altså er eneste ændring i forhold til de spillere, som var udtaget til søndagens kamp.

Kampen mod Larne FC spilles torsdag aften klokken 20:30.

AGF's trup til kampen mod Larne FC:

Jesper Hansen
Daniel Gadegaard
Alexander Munksgaard
Alex Gersbach
Yann Bisseck
Oliver Lund
Sebastian Hausner
Frederik Tingager
Jesper Juelsgård
Thomas Thiesson Kristensen
Nicolai Poulsen
Patrick Olsen
Albert Grønbæk
Gift Links
Jon Thorsteinsson
Dawid Kurminowski
Zach Duncan
Milan Jevtovic
Søren Tengstedt
Alexander Ammitzbøll

 


Af Krister Olsen
Mandag 26. juli