LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

AGF-helt: Vil være gigantisk at spille EL

| Superligaen | 13 kommentarer
Vejle-direktør bekræfter: Jeg bad bænken forære AGF et mål
Frustreret Vejle-træner: 'Det er vist kun i Danmark, sådan noget sker'
Vejle-krumtap efter vanvidskamp: 'Vi skal ikke give dommeren hele skylden - vi laver selv dum fejl'
Vejle vil indberette mål - KEP ryster på hovedet: Det er mærkelig information
Nielsen i hopla: Den her kamp kommer ind i top-100 på min liste - Vejles beslutning er vild
AGF-helt: Vil være gigantisk at spille EL
AGF har så godt som sikret sig en sæson mere i Superligaen, og holdet jagter derfor deltagelse i Europa, fastslår Patrick Mortensen og Jens Stage.

Patrick Mortensen scorede mandag kampens enlige mål, da AGF besejrede SønderjyskE med 1-0 på udebane i Superligaen.

Sejren sikrer næsten endegyldigt AGF en sæson mere i den bedste række, og Patrick Mortensen retter nu fokus på de kommende opgør playoffopgør, hvor klubben kan sikre sig en plads i Europa League-kvalifikationen.

- Siden, jeg skiftede til AGF i vinter, har mit helt store mål været, at jeg skulle ude at spille i Europa i AGF-trøjen.

- Jeg prøvede at spille Europa League i efteråret, da jeg spillede i den lille norske klub Sarpsborg 08.

- Her var det kæmpe stort for både hele klubben og hele byen, og det vil være gigantisk, hvis AGF og Aarhus kan opleve det samme, siger angriberen.

AGF var tæt på at nå frem til kvalifikationen til Europa League i sidste sæson, men holdet blev bremset ved den sidste forhindring, da AGF tabte 1-4 til FC København i Parken.

Patrick Mortensen glæder sig derfor over, at AGF ikke skal spille mod FCK, hvis holdet når til den sidste og afgørende runde.

- Det bliver heldigvis ikke FCK, hvis vi når så langt i år. Vi kommer helt sikkert til at møde en modstander, hvor vi har en fornuftig chance, siger AGF-angriberen.

Midtbanespiller i AGF Jens Stage er helt på linje, og han sætter også Europa, som det næste mål for klubben.

- Det er klart, at når vi har sikret os overlevelsen, er det helt store mål, at vi skal ud at spille Europa, siger Jens Stage.

/ritzau/


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

13 kommentarer

Pegefingeren 00:12          
Må ærligt indrømme, at jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man kan ende i nedrykningsspillet, og stadig have en chance for at komme i EL.

Det kan i sidste ende blive spekulativt for klubber, hvor man nedprioriterer top 6, hvis vejen til Europa er for svær, hvorefter man får en mulighed igennem et nedrykningsspil.

Omvendt kan jeg også se, at klubberne der nærmest er reddet, vil have en røv syg sidste del af sæsonen, hvis ikke de har noget at spille for. Jeg synes bare pr. definition, at det er forkert, at man kan ende i Europa, hvis man lander i nedrykningsspillet, når klubber i mesterskabsslutspillet kan få en lang næse.
Liv'pool 00:46          
Yes lad os komme ud i Europa, tabe til en hold fra Georgien for derefter at købe flere af deres spillere. Skudsikker plan.
Men ja, kan godt se det skæve i at nummer syv kan ende i EL. Hvad skulle de ellers kæmpe om? Færre mandagskampe?
Det går vel også ud over de normale topklubber
RAA 01:10          
De øvre klubber må tage ansvar og vise deres værd
allanhyl 01:49          
Pegefingeren, jeg forstår godt dine tanker... Jeg forestiller mig lidt at se det som en kompensation for ikke at kunne havne højere i tabellen trods en god slutspurt.. Der var ret beset ikke mange point mellem nr. 7-8 og op til måske 4 pladsen som Europa plads.. så hvis vi spillede ligesom i gamle dage med 33 kampe, kunne AGF, AAB og Randers med en god point høst i de sidste 7 kampe jo godt have fået den plads alligevel.. så jeg forstår hvad du siger , men synes godt det kan forsvares når man tænker på hvor svært det også er at komme i Europa den vej.. Skal vinde 2 playoff kampe inden udebane finalen mod et top hold..
irtysh 03:38          
Alle hold, der overlever nedrykningsspillet, kunne have haft en chance for at være med i top seks. Derfor er det vel rimeligt nok?
Det andet aspekt er intentionen om at holde spænding i alle kampe - og at have noget at spille for.

Jeg er sikker på, at Randers FC har de samme hensigter, men forskellen er, at man ikke giver sig til at råbe det ud ...

Det vil sq være ganske okay, hvis kronjyderne skal kæmpe med AGF om den playoff. Lad det bare være usagt, hvorfor ...
Kvabskalle 05:05          
Jamen så lader vi det bare være usagt...
BobbySixkiller 05:39          
@intysh: har du overvejet, at der er en journalist, der spørger ind til det? Forventer du i givet fald, at spilleren ikke skal udtale sig? Jeg er ret sikker på, at du kan finde en lignende kommentar fra en Randers spiller, ellers kommer den.
Mandag 22. april