8
AGF har mandag hentet nyt blod til sin trup i form af den 19-årige australier Zach Duncan, der tidligere har prøvetrænet i klubben.
Midtbanespilleren Duncan er hentet i Brisbane Roar.
- Vi har hentet Zach med fremtiden for øje. Han er en dygtig og dynamisk spiller med en god teknik. Og så er han en ydmyg spiller, der gerne vil arbejde for holdet, siger sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Nu skal han have lov til at falde til og lære os og klubben godt at kende. Så har vi store forhåbninger til at Zach kommer til at vokse som spiller i de kommende år.
AGF og Duncan har lavet en fireårig aftale.


AGF
Brisbane Roar FC
3F Superliga
A-League
































