Luk

AGF henter ung New York-dansker

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Infoboks

AGF er ifølge bold.dk's oplysninger tæt på at hente 20-årige Mathias Jørgensen fra New York Red Bulls på en lejeaftale med indbygget købsoption.

Mathias Jørgensen skiftede i 2019 OB ud med New York Red Bulls, men nu er angrebskometen på vej tilbage til 3F Superligaen.

Således erfarer bold.dk ligesom B.T., at AGF henter Mathias Jørgensen på en lejeaftale, der indeholder en købsoption, som aarhusianerne kan benytte til at købe angriberen permanent.

Ifølge bold.dk's oplysninger gælder lejeaftalen fra transfervinduets åbning 5. januar og frem til sommeren 2021.

Mathias Jørgensen står noteret for 14 førsteholdskampe for New York Red Bulls, mens det på amerikanernes reservehold er blevet til 11 kasser i 22 kampe.

I OB-trøjen nåede Mathias Jørgensen at score tre kasser i 18 kampe, inden han rykkede til USA i februar 2019.


Af Anders Borup og Martin Schmidt
Mandag 6. december