Luk

AGF-kant: BIF- og FCK-tests gør en forskel

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Midtjylland - AGF
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 1,94 3,55 3,70
Oddset 1,92 3,65 3,95
bet365 1,95 3,60 3,60

AGF spiller inden længe træningskampe mod Brøndby og FC København, hvilket vil gøre en forskel, når turneringen går i gang igen, spår Milan Jevtovic.

Lørdag møder AGF Brøndby i en testkamp, inden aarhusianerne i næste uge pudser formen af mod FC København.

Spørger man kantspilleren Milan Jevtovic betyder de kompetente modstandere, at AGF bliver bedre rustet til Superliga-starten om små to uger.

- Det er nogen gode hold, vi får lov til at teste med, og det, tror jeg, er vigtigt. Vi bliver udfordret både mod Brøndby og mod FC København i næste uge. Og det gør en forskel, når vi senere skal i gang med turneringskampene, siger Jevtovic til agf.dk.

Den serbiske kantspiller er generelt godt tilfreds med AGF's opstart hidtil.

- Det har været en god opstart indtil nu med masser af hårdt arbejde. Også turen til Skagen var et fint afbræk, hvor vi blev rystet lidt mere sammen som hold. Så det er bare om at klø og gøre os klar til starten af sæsonen, siger han og tilføjer om 0-2-nederlaget mod FC Midtjylland i seneste testkamp:

- Selv om vi tabte, så synes jeg faktisk, at vi spillede fint i store perioder i den kamp, og den gav os meget i forberedelserne fremadrettet og viste, hvad vi skal arbejde med i den kommende tid.

AGF møder Vejle på udebane den 2. februar i forårets første Superliga-runde.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Martin Schmidt
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts