Luk

AGF-legenden Maciej Wasyniuk er gået bort

| 3F Superliga | 17 kommentarer

Infoboks

Fra 1992 til 2016 var Maciej Wasyniuk målmandstræner hos AGF, hvor han opnåede legendestatus. Han er sovet stille ind i en alder af 68 år. 

Maciej Wasyniuk er sovet stille ind i en alder af 68 år. Det skriver AGF på deres hjemmeside

Den polskfødte målmandstræner opnåede legendestatus hos AGF, hvor han var ansat som træner fra 1992 til 2016. 

Her var han ansat i roller som assisterende træner på førsteholdet, havde ansvaret for andetholdet og mest af alt fast målmandstræner. 

Dermed har han været med til at forme store AGF-keepere som Troels Rasmussen, Lars Windfeld, Erik Boye og Steffen Rasmussen. 

Maciej Wasyniuk kom til Danmark i 1985, han var i opposition til det kommunistiske styre i Polen og måtte derfor flygte. Det skete ved hjælp fra en ven, der smuglede ham til Danmark, hvor han fik politisk asyl, oplyser AGF. 

Han stod selv i buret for den polske 2. divisionsklub Ursus Warsawa, hvor han også senere blev træner selv. Han uddannede sig samtidigt til at have en magistergrad i idræt fra sportsakademiet AWF i Warsawa. 

Ifølge AGF stod Maciej Wasyniuk på sidelinjen til omkring 900 kampe og deltog i over 5000 træningspas, hvilket er flere end nogen anden. 

Før AGF var han træner for VIK's serie 2-hold, inden han fulgte den tidligere AGF-spiller Per Simonsen til Skovbakken, Randers Freja og altså sidenhen AGF. I 2016 drog han videre til FC Fredericia. 

AGF vil holde et minuts stilhed og bære sørgebind imod Silkeborg på fredag.

 

 

 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 30. november