Luk

AGF-lejesvende bombede i Norge

| Eliteserien | 1 kommentar

Kasper Lunding scorede til 1-1, da han og Odds BK vandt 2-1 over Kristianssund. 

Kasper Lunding er kommet på tavlen to gang i de seneste seks optrædener for Odds BK, hvor han er lejet til fra AGF frem til årsskiftet.

Søndag aften var han i startopstillingen mod Kristianssund, der inden dagens kamp indtog sjettepladsen med fire point op til Lunding og co. på tredjepladsen.

Gæsterne fra Kristianssund fik den bedste start på opgøret, da de efter 18 minutter blev tilkendt et straffespark.

Det tog Amahl Pellegrino sig stensikkert af, da han sparkede hårdt og fladt i venstre side, mens hjemmeholdets keeper sprang modsat.

Glæden varede dog kort for Kristianssund, og det kan man takke Kasper Lunding for.

Bare to minutter senere stod han nemlig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da et indlæg blev sendt til bageste stolpe.

Forholdvist umarkeret kunne han sætte en inderside på bolden og kontrolleret flugte udligningen i nettet.

Kort før pausen var opskriften tæt på det samme, da Odds bragte sig foran med 2-1.

Denne gang var indlægget dog helt fladt, da det fandt den tidligere Esbjerg-spiller Mushaga Bakenga på bageste stolpe, der blot skulle sætte foden på for at lægge føringen i kassen.

Flere scoringer faldt der ikke i opgøret, der øger Odds forspring til fem point ned til fjerdepladsen. 

Ammitzbøll og Maigaard på tavlen

I Haugesund var der også dansker-scoringer på menuen.

Haugesund havde Benjamin Hansen og Mikkel Desler på banen fra svart, men Alexander Ammitzbøll startede på bænken. Han skulle dog komme ind senere og få en hovedrolle.

Hos gæsterne fra Strömsgodset startede Mikkel Maigaard inde, mens Marcus Mølvadgaard startede på bænken.

Gæsterne startede bedst, da Johan Hove sparkede et fladt indlæg i nettet efter bare ni minutters spil.

Den føring holdt frem til kampens afslutning, hvor vi fik to dansker-scoringer.

Først bragte anfører Mikkel Maigaard gæsterne foran med 2-0, da han modtog bolden i feltet og elegant placerede den over i det lange hjørne.

Få minutter efter fik indskiftede Alexander Ammitzbøll, der er lejet hos AGF, reduceret til 1-2, da han headede et hjørnespark i nettet.

I kampens tillægstid fik Ammitzbøll og co. også udlignet på et selvmål af Lars Vilsvik, men glæden varede kort, da Lars Salvesen headede et indlæg fra Maigaard i nettet bare minuttet efter til slutresultatet 2-3.

I Brann startede Daniel Pedersen inde for hjemmeholdet, der havde besøg af Mjöndalen med Tonny Brochmann i startopstillingen.

Ingen af danskerne fik markeret sig på måltavlen i en kamp, som Mjöndalen vandt 1-0 på en sen scoring af Andreas Hellum.

I Viking var der ingen danskere på banen, da Viking og Stabæk spillede 3-3.


Af Andreas Roesen

1 kommentar

messi1903 21:57          
KSDH!
Torsdag 3. december
Onsdag 2. december