3F Superliga -AGF og Vejle bliver ikke enige om Amundsen
2020-10-05 23:58:06
Foto: Getty Images

AGF og Vejle bliver ikke enige om Amundsen

Malte Amundsens agent Mads Bach Lund forklarer, at forhandlingerne mellem AGF og Vejle ikke bliver til noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som bold.dk tidligere mandag kunne fortælle, så AGF forsøgt at lande en aftale med Vejles unge back Malte Amundsen, siden Dinamo Zagreb kom med et bud på omkring 12,5 millioner kroner for Casper Højer.

Den 22-årige Vejle-back ender dog ikke i AGF i denne omgang, da klubberne ikke kan blive enige om prisen, som ifølge bold.dk's oplysninger lå på omkring seks millioner kroner.

- Det er korrekt, at der har været forhandlinger tidligere i vinduet og op mod lukketid, men det hænder jo, at klubberne ikke kan møde hinanden, og sådan er det, siger hans agent Mads Bach Lund til bold.dk.

Mads Bach Lund ønsker ikke at kommentere på, hvorvidt Vejle-backen er skuffet over, at et skifte ikke blev til noget.

- Det vil jeg ikke kommentere. Han har kontrakt i Vejle, og nu må vi se fremad.

Det kroatiske transfervindue er åbent de næste 14 dage, så Casper Højer kan fortsat nå at skifte til den kroatiske storklub, men det virker usandsynligt, når AGF kun har mulighed for at finde en erstatning blandt transferfrie spillere.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce