Luk

AGF-profil om dårlig kamp: Fuck det - vi vandt

| 3F Superliga | 3 kommentarer
AGF-profil om dårlig kamp: Fuck det - vi vandt
Foto: Getty Images

Nicolai Poulsen tager det ikke så tungt, at AGF ikke spillede godt i sejren over Esbjerg. Det siger midtbaneprofilen efter kampen til TV3 Sport.

AGF måtte søndag middag kæmpe hårdt for de tre point, da Esbjerg kom på besøg i Superligaen. Det lykkedes dog med en 1-0-sejr, der kom i hus med en Jakob Ankersen-scoring kort inden pausen.

Esbjerg var det bedste hold i store dele af kampen, men det tager Nicolai Poulsen ikke så tungt. Han glæder sig bare over de tre point, siger han til TV3 Sport efter kampen.

- Vi ramte ikke vores topniveau i dag, men fuck det. Vi fik de tre point, og det var det, vi spillede for. Der kommer kampe i løbet af en sæson, hvor spillet ikke fungerer, siger han og fortsætter:

- Det var i dag, og så er det godt, at man kan få fingeren ud af røven og arbejde hårdt, og det gjorde vi i dag. Om to uger er der ingen, der ved, hvordan denne kamp blev spillet.

Nicolai Poulsen har set de seneste to sejre fra tribunen på grund af en karantæne, og han glæder sig sig over at være med til at sætte tre point på kontoen.

- Det var pissedejligt. Så slipper jeg for at høre på PC og Jacob (sportschef Peter Christiansen og administrerende direktør Jacob Nielsen, red.), der siger, at vi kun kan vinde, når jeg ikke er med, griner han.

- Ej, det var dejligt. Jeg har været med til at spille fem rigtig gode kampe, hvor vi ikke fik en skid. Nu spillede vi dårligt og fik tre point, og det gør jeg gerne hver gang, siger han.

AGF rykker derfor op på femtepladsen i Superligaen inden alle rækkens andre hold har været i kamp.


Af Jonas Sand

3 kommentarer

MBonde 14:34          
Meget enig Nicolai P, #KSDH
Marmat 14:54          
Jo, men der skal vist heller ikke klages over at man får de dårlige sendetider på TV.....
Mandag 16. september