2020-11-26 13:18:05

AGF siger farvel til talentchef

AGF's talentchef Allan Frederiksen har valgt at stoppe ved årets udgang, da han vil søge nye udfordringer andetsteds.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF siger til nytår farvel til deres talentchef Allan Frederiksen.

Allan Frederiksen blev ansat i efteråret 2017, men han har nu ønsket at søge nye udfordringer.

- Allan har været med til at flytte vores talentudvikling på flere områder - og ikke mindst har han stor andel i, at hele vores talentorganisation er blevet mere struktureret og professionaliseret, siger direktør Jacob Nielsen.

- Han efterlader et solidt fundament, og vi vil gerne takke ham for den indsats, han har leveret.

- Gennem længere tid har vi vidst, at han søgte nye udfordringer, men vi har været glade for, at vi indtil nu fortsat har kunnet trække på Allans kompetencer - også da vi akut stod og manglede en kompetent cheftræner til Kvindeliga-holdet.

-  Vi har samtidig haft god tid til at finde den helt rigtige afløser for Allan, og vi vil primo december offentliggøre, hvem der skal tage over efter Allan som ny talentchef i AGF, siger Jacob Nielsen.

I september overtog Allan Frederiksen midlertidigt cheftræner-rollen for AGF's kvindehold.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce