Luk

AGF-skuffelse gjorde ondt: Vores egen skyld

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

AGF - Silkeborg 1-1
Superligaen Grundspil
17' 1-0 Mustapha Bundu
70' 1-1 Rasmus Carstensen

AGF måtte gå fra banen med et enkelt point, da de blot fik 1-1 mod Silkeborg i 3F Superligaen, og det var deres egen skyld, siger Frederik Tingager.

AGF og Silkeborg leverede stor underholdning på Ceres Park, da de efter et chanceorgie gik fra banen med 1-1 i 3F Superligaen.

Her var værterne fra AGF i flere omgange tæt på at nappe alle tre point, men de kendte ikke til deres besøgelsestid og brændte de afgørende muligheder ved stillingen 1-0.

Det er derfor deres egen skyld, at de ikke kan indlede weekenden med en sejr, fortæller Frederik Tingager til TV3 Sport, som var utrolig skuffet over resultatet.

- Vi kommer foran og har egentlig kampen, hvor vi gerne vil have den. Vi har også chancerne til 2-0, men vi får ikke lukket den. Silkeborg gør det dog svært for os, så det er utrolig skuffende.

- Vi mangler skarpheden. De spillede gennem os i nogle perioder, hvor vi slet ikke hænger sammen. Det er skuffende. Vi gjorde det svært for os selv i dag, og det er vores egen skyld, at vi ikke får tre point.

AGF ligger fortsat placeret på syvendepladsen i 3F Superligaen, hvor de har fire point op til Silkeborg i top seks.


Af Raymund Nelausen

9 kommentarer

BoroDane 21:23          
Hvis han med ´vores´ mener David Nielsen så har han ret. Hold kæft jeg er træt af hans mangel på taktik.
NicolaiSIF 21:25          
Når man ser på SIF bliver snydt for et straffe og hvor mange gange AGF skulle ind og rede på deres egen mål line skal de vist ikke råbe for højt.
TillykkemedLetbanen 21:52          
Og AGF havde ikke store chancer ? Jeg mindes nu nogle ret store chancer ved både 1-0 og 1-1. Uafgjort var vel fair nok.
Kåssådehvie 23:09          
@NicolaiSIF.
Hvem råber højt? Tingager forklarer stille og roligt hvordan han ser tingene. Og jeg er enig med ham. Men der er altså ingen der råber.
DaveEricGrohl 23:31          
Agf blev stort set udspillet, der manglede bare eksekvering fra Sif i dag. Agf virker jo som nogle der er bange for bolden, når de kommer foran, det er besynderligt at se på, men sådan har det været hver gang jeg har set dem det sidste år. David er sympatisk så jeg forstår godt han er populær, kan tvivle på om det er det rigtige for Agf på sigt
TillykkemedLetbanen 00:39          
Udspillet er nok voldsomt sagt som den gode Bo Henriksen vil sige det. Der var store chancer til begge hold. Nu var der uheldigvis en offside før det straffe som blev begået på Grønbæk. Hvis ikke Jesper Hansen havde lavet årets redning var den nok også endt i offside efter VAR. Jeg forstår så ikke hvorfor Silkeborg ikke fik straffe ud fra fx GFs kamp i Parken.
Silkeborg løb mange gange gennem AGF´s venstre side. Det så bekymrende ud.
Jeg så dog også agf lave gode angreb, hvor blandning af evner og uheld ikke gav mål.
Silkeborg er dog bedre på bolden og spiller bedre rundt - Den del kan man ikke være uenig i. Men udspillet.. Nej.
Augenthaler taler for sig selv 02:41          
Underholdende kamp, hvor Jesper Hansen viste sin store klasse. AGF har mangler i boldomgangen, hvilket hæmmer angrebsspillet, og venstre side af forsvaret var helt ved siden af sig selv. DN har noget, der skal rettes op på; men Bjørnebye skal altså også finde forstærkninger i vinterpausen.
Mandag 17. januar