Luk

AGF-træner: Kampprogram har del af skylden

| Superligaen | 34 kommentarer
Tilfreds David Nielsen: Vi var rigtig stærke fra start til slut
Bo H: Vi mister troen efter AGF's mål i tillægstiden
Helenius og Bundu sikrer AGF sæsonens første sejr: Se målene og højdepunkterne her
Bundu bomber: Sender AGF på sejrskurs med herligt langskud
I sin første kamp fra start: Nicklas Helenius sender AGF i front lige inden pausen
AGF-træner: Kampprogram har del af skylden
Foto: Getty Images

AGF har fået en dårlig sæsonstart. Ifølge cheftræner David Nielsen skyldes det blandt andet et svært program.

AGF har fået en dårlig start på sæsonen i 3F Superligaen, hvor holdet endnu har til gode at vinde en kamp. Status er to point efter fem kampe.

Cheftræner David Nielsen mener, at en del af forklaringen på den resultatmæssige dårlige sæsonstart skal findes i kampprogrammet, hvor AGF både har mødt FC Midtjylland og FC København. Ydermere har AGF spillet på udebane i fire ud af fem kampe.

- Vi har haft et brutalt program med udekampe mod de hold, vi gerne vil slå, og mellem de lidt lettere modstandere har vi haft FCM og FCK.

- Når man kommer lidt skævt fra start, kan det være svært at finde ud af, hvilket ben man skal stå på, siger David Nielsen.

Mandag fik AGF ét point i kampen mod Sønderjyske efter at have spillet 0-0 i en chancefattig kamp, hvor AGF's Mustapha Bundu var tættest på at blive matchvinder med et forsøg på stolpen i slutfasen.

Det ene point var vigtigt, da dermed blev sat stopper for en stime på tre AGF-nederlag i træk, pointerer David Nielsen.

- Jeg hæfter mig ved, at vi får sat en jernstang ind i toget med de nederlag, vi har haft før i dag.

- Før kampen kan alle se, at det ikke er så godt, hvis vi bliver ved med at rejse rundt og tabe, så det er stærkt af spillerne at levere så godt, siger cheftræneren.

Selv om AGF har fået stoppet stimen af nederlag, advarer forsvarsspilleren Jesper Juelsgård mod selvtilfredshed.

- Vi er ikke ude af den dårlige sæsonstart endnu. Der venter en masse hårdt arbejde og en masse kampe endnu, siger Juelsgård.

Han mener dog, at der har været nok positive ting i sæsonstarten til, at resultaterne nok skal vende.

- Tager vi pointene væk, så ser jeg positivt på det. Jeg synes, vi har en stærk trup, og at vi har spillet god fodbold det meste af de fem kampe, siger han.

/ritzau/



 


Af Jonas Dalgård

34 kommentarer

MR. Buur 22:28          
David Nielsen klynker istedet for at tage ansvaret, sandheden er at AGF ikke performer og at spillet slet ikke hænger sammen... det er hans ansvar og spillerne har et medansvar.. drop klynkeriet og gå ud og vind nogle fodbold kampe..

AGF har følgende 3 kampe:

Horsens hjemme
Brøndby ude
Esbjerg hjemme

Det skal vel give 6-7 point i de næste 3 kampe....
Jaws 22:49          
Enig. Har gerne forsvaret David, men... Helt fint (og ydmygt, uanset hvad kritikere siger) at tage FCK og FCM ud af ligningen fordi man forventer 0 point der. Men så giver det stadig kun 2 point mod Hobro, Lyngby og SønderjyskE. Det er 3-4 point for lidt, hvis forventninger og potentiale skal indfries og forløses.

Lad os være realistiske og sige 0 point ude mod BIF. Så skal den stå på 4 point som minimum, gerne 6, i de to andre kampe, du nævner.
irtysh 22:56          
For mange mandagskampe og alt for lidt Jakob Poulsen.
Sarkasmee2 23:24          
Silkeborg er rasende over, at de først skal møde AGF i runde 13. Sådan er der så meget David Nielsen..
Mikesas 00:11          
Normalt gider jeg ikke høre på David Nielsen, men lige her forstår jeg heller ikke, hvorfor en klub skal på udebane fire ud af fem gange.

Nu er det gået som det er gået og det kan vel godt blive en psykisk hæmsko og et større pres med de få point man har fået tænker jeg?

Lige pt er det vel kun fcm og fck der ville kunne klare fire ud af fem kampe på udebane og stadig have godt med point.

Havde GF haft fire ud fem hjemmekampe i stedet for og fået masser af point, så tror jeg faktisk at mange havde øffet den anden vej og erklæret kampprogrammet for uretfærdigt.
mu4ever20 00:30          
Jeg har kæmpe respekt for David, men ærlig talt så er jeg enig i at det her godt nok er en værre gang klynk. De har en idé om top 6, så går det altså bare ikke med de resultater.
De sigter generelt for højt og det bliver ikke til noget hver gang. Det til trods for en i mine øjne spændende trup med potentiale til mere. Stage til FCK har sat sine spor
Zalayeta 01:27          
Jeg forstår faktisk godt David
Tirsdag 20. august
Mandag 19. august