3F Superliga -AGF-træner roser defensiv prøvespiller
2019-01-20 12:03:26
Foto: Getty Images

AGF-træner roser defensiv prøvespiller

AGF testede lørdag den 17-årige Isaah Kabore fra Burkina Faso, og han får i Aarhus Stiftstidende roser med på vejen af cheftræner David Nielsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den blot 17-årige højreback Isaah Kabore kom på banen i anden halvleg, da AGF lørdag slog FC Nordsjælland med 4-2 i en testkamp. 

Den unge spiller fra Burkina Faso har vist sig frem i AGF både før jul og senest i en uges tid, og han får roser med på vejen af cheftræner David Nielsen. 

- Han er en spændende spiller, som vi nu har haft mulighed for at se over to omgange. Han har set god ud til træning og gjorde det rigtig godt i dag.

- Du kan nok ikke møde værre venstre side når du skal spille en testkamp end Mads 'Mini' Pedersen og Jonathan Amon. Men det klarede han super godt, siger Nielsen til stiften.dk. 

Ifølge stiften.dk tager Kabore i første omgang hjem uden aftale efter besøget i Aarhus. 

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce