Luk

AGF udklasserede Brøndby på eget græs

| 3F Superliga | 108 kommentarer
AGF udklasserede Brøndby på eget græs
Foto: Getty Images

På mål af Bror Blume, Jakob Ankersen og Patrick Mortensen vandt AGF søndag aften 3-0 i Superligaen på Brøndby Stadion.

Brøndby IF og AGF bragede søndag aften sammen på Vestegnen, det i en kamp, hvor Hjörtur Hermannsson gled ind i hjemmeholdets centerforsvar på bekostning af Paulus Arajuuri.

Hos AGF var Frederik Tingager med i forsvaret i stedet for håndskadede Jesper Juelsgård, mens Bror Blume spillede på midtbanen på Jon Thorsteinssons bekostning - det sidste skulle få afgørende betydning.

Kampen startede med et brag, som hurtigt kostede  Anthony Jung et flækket øjenbryn, så han måtte have hovedbandage på som en anden Morten Wieghorst.

Hjemmeholdet lagde et intenst pres og genpres på de hvide gæster, og det kom til flere farlige situationer omkring AGF-feltet, ikke mindst da en bold i feltet fløj fra Mustafa Aminis lår og op på overarmen, hvilket afstedkom forgæves Brøndby-appeller for straffe.

AGF bedst i anden halvleg

For udeholdet kom det til flere tilløb til chancer, som ikke rigtigt blev farlige, før Mustapha Bundu mod slutningen af halvlegen sparkede på stolpen fra en meters afstand, ganske vist fra en spids vinkel.

AGF'erne kom bedst ud efter pausen og fik spillet bolden godt rundt, stillede sig højere, og så faldt føringsmålet.

Casper Højer spillede Jakob Ankersen fri i venstre side, og Ankersen fandt på kanten af feltet Bror Blume, som via en Brøndby-forsvarer sendte bolden forbi Marvin Schwäbe til 1-0 for gæsterne.

Hvis man havde troet, at AGF som i sejren over Horsens ville trække sig lidt, da de kom foran, så troede man fejl.

For gæsterne fortsatte med at true Brøndby-målet og skabte en række muligheder for mere eller mindre at lukke kampen, og tyve minutter før tid måtte Anthony Jung igen tage skraldet, da han reddede Brøndby fra at komme yderligere bagud i en hård duel inde omkring målstregen.

Mod slutningen kunne Jakob Ankersen dog cementere sejren for udeholdet, da han efter en bolderobring midt på banen blev sendt afsted mod mål af Bror Blume, afdriblede Schwäbe og skubbede 2-0 i kassen.

I overtiden blev det også 3-0, da Bundu i en kontra fandt Patrick Mortensen til en let scoring inde foran mål.

Det endte 3-0 til AGF, som med de tre point kravler op midt i rækken. Brøndby er fortsat nummer tre i Superligaen.


Af Thor Carlskov

105 kommentarer

Slettet(220030191409) 20:01          
Fortjent, men sejren burde jo være et par mål større, bif bliver jo totalt tørret i 2 halveg…:-)
JG-FCN 20:01          
Den havde jeg satme ikke lige set komme. Hvad skete der for BIF i anden halvleg?
80Aarhus00 20:01          
Fantastisk sejr! Den var ikke fejlfri, men jeg synes faktisk vi præsterer en god kamp og får vel egentlig de fleste store chancer. Især Bundu og Mortensen kunne have lavet en mere samtidig med, at vi holder Brøndby fra store chancer og synes egentlig vi vinder fuldt fortjent ovenpå en fremragende 2. halvleg.
Kæmpe respekt til drengene for dagens indsats. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. En enkelt kamp ad gangen og så må vi se hvordan det går. Men det er altid dejligt at slå Brøndby. Er helt med på, at det langt fra er Brøndbys største kamp, men for os i Aarhus, så bliver det ikke meget større!
UdgaardsLoke 20:01          
Der skal godt nok ske noget nyt i de bagerste rækker. Det er frygteligt at se på. Skuffende indsats set over 90 minutter, og bortset fra kamelens hovedstød, så er der vel nærmest ikke en farlig chance?!

Pinligt... intet andet. Og der skal kun kigges indad.
Triple I 20:01          
Vild 2. halvleg at se. Glad på Aarhus’ vegne. Herligt at Brøndby taber.
Snigskytten 20:01          
Tillykke anker, din maskine... Det er så fortjent...

Backman = rent bur.
ThePantsParty 20:02          
Utrolig hvor stor forskel der kan være på et hold i selv samme kamp. Den burde Brøndby have vundet men falder fuldstændig på halen til sidst.

Obligatorisk: Lugter AGF-fansne mesterskab (igen) nu samt CL næste år?
Søndag 15. september
Lørdag 14. september