Luk

AGF'er har lejeudløb i Dortmund: Alt er åbent

| International | 8 kommentarer

19-årige Magnus Kaastrup er meget åben for, hvad der skal ske, når hans lejekontrakt i Dortmund løber ud til sommer. Hvis han skal hjem til AGF, er det også helt okay.

Efter et år i Dortmund har 19-årige Magnus Kaastrup til sommer kontraktudløb i den tyske storklub. Dermed er lejeperioden slut, og han skal hjem til AGF, hvor han har kontrakt frem til årsskiftet.

I sin tid i Dortmund har Magnus Kaastrup spillet 17 kampe på andetholdet i den fjerdebedste tyske række, og han har været glad for sin tid i klubben.

- Jeg har haft nogle gode kampe mod især topholdene. Jeg har vist mig godt frem og skabt et navn for mig selv – og det er bare fedt, siger Magnus Kaastrup til bold.dk.

Hvad der nu skal ske, har den vævre offensivspiller endnu intet overblik over – og det gør det ikke bedre, at coronakrisen kradser. Men Kaastrup kan kun se positive udfald.

- I første omgang skal jeg tilbage til AGF – uanset hvad. Så må vi derfra finde ud af, hvad der skal ske. Hvis jeg kan blive i Dortmund, som jeg ved, min agent har snakket med, så vil jeg gerne det, siger Magnus Kaastrup til bold.dk.

- Hvis jeg kan blive en endnu større nøglespiller i næste sæson, og jeg så samtidig kan komme til at træne mere med førsteholdet, så er det bare fedt. Hvis jeg skal tilbage til AGF, så er det også helt okay – det skader mig absolut ikke. Der vil også være rigtig meget at hente ved at spille i AGF – det er der slet ingen tvivl om.

- Jeg savner også Danmark, og jeg savner AGF. Når jeg ser Superliga og ser mine venner, så kommer jeg til at savne det. Det er en sjov liga, fordi jeg kender så mange der. Uanset hvad der sker, så ser jeg frem til det – jeg går en spændende tid i møde, uanset hvad der kommer til at ske, siger Magnus Kaastrup.

Kaastrup har været skadet siden januar og håbet at få lidt flere kampe i Tyskland, når coronakrisen ebber ud – og først der begynder han for alvor at tænke på fremtiden.

- Det hele er blevet udskudt lidt, og det er svært at sige særlig meget om det lige nu. Nu har jeg været skadet i et stykke tid, så jeg glæder mig bare til at komme til at spille fodbold igen. Det handler om at se fremad, siger han.

Den unge mand har scoret tre kasser for Dortmunds andethold, og han har lagt op til to mål.

Køb billetter til AGF's kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

8 kommentarer

Snurre Snup 11:48          
Magnus Kaastrup forlængede sin aftale, da han blev udlejet i sommer (det står der også i nyheden på AGFs hjemmeside). Det ville også være tåbeligt af AGF at udleje et stort talent for at få ham tilbage et halvt år før kontraktudløb. Det ville både stille AGF i en dårlig position ift. selv at få glæde af ham, og hvis de vælger at sælge ham nu.
Juniorx 12:23          
Ville da elske at have ham tilbage i GF. Men hans defensive mangler passer ikke ret godt til Davids spillestil. Men det kan jo være at han har lært det i Tyskland. Eller at han gør som Bundu og insistere på at lære det.
Tvivler på Dortmund smider de 3-4 mill euro efter ham lige nu.
BoroDane 12:37          
I den alder er det nok de defensive mangler der er min mindste bekymring. Det skal han tidsnok få lært. Først og fremmest skal han lære at kunne begå sig ugentligt blandt voksne og bygge på fysisk. Sammenligningen med Bundu er fin, for indtil afslutningen på sidste sæson havde Bundu heller ikke meget forståelse for den defensive del. Hvis ikke Dortmund vil betale, så vil det være fint at få ham hjem til førsteholdstruppen. Måske han kan overtage Ankersens plads, da jeg ikke tror han får forlænget sin aftale.
Juniorx 12:46          
Problemet med defensive "pligter" er at David forventer det af sine kanter. Og hvis Kaastrup kommer hjem skal han spille, for at udvikle sig. Men han kan nogle vilde ting. Tror heller ikke Ankersen forlænges da der nok skal spares lidt som tingene er.
Men håber at Amini nu kan overtales, da han med nyfødt barn måske har brug for tryghed i DK.
BoroDane 12:48          
Det kan godt være at David forventer det af sine etablerede spillere, men hvis det var tilfældet med talenter så ville Bundu aldrig have fået sit gennembrud og Lunding ville aldrig få en kamp igen. Der er som sagt kæmpe forskel på om du er en 19 årig knægt på vej frem og en 27 årig etableret spiller. Det handler mere om at Kaastrup kommer tilbage og viser han er villig til at lære og bygge på.
Snurre Snup 13:16          
Jeg er enig i, at det defensive er en udviklingsområde for ham, og at det er vigtigt for David. Dog er han, som flere skriver, stadig ung. Samtidig er hans offensive kvaliteter, så åbenlyse, at det bør kompensere til en vis grad. Det ville være dumt at smide guld på gaden (eller lade det gå for billigt)
starks 09:06          
Han kommer tilbage. De er igang med at hente Jude Bellingham fra Birmingham. Han er 16 og allerede en stjerne.
Onsdag 1. april
Tirsdag 31. marts
Corona-overblik: Tomme sæder og aflysninger
10:04
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
10:04
SERIE A
10:03
Argentinere håber at få Aguero og Biglia hjem
10:00
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
09:59
Ærlig Maxi: Jeg løj mig til Liverpool-kontrakt
09:55
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:54
Tobias M. om HIF-exit: Ikke økonomi til det
09:53
Den Korte Radioavis = Sublim satire med substans
09:50
Aktie/investerings tråden
09:49
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:49
UEFA advarer PSG-spillere efter Haaland-hån
09:49
Wembley stråede i Dannebrogs farver tirsdag
09:46
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:44
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:43
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:43
Ærlig Maxi: Jeg løj mig til Liverpool-kontrakt
09:39
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
09:36
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:26
Aktie/investerings tråden
09:25
Wembley stråede i Dannebrogs farver tirsdag
09:23
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:19
Real-kant: Jeg ville elske at spille i MLS
09:19
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:18
Aktie/investerings tråden
09:17