Luk

AGF'er ser tilbage: Tror David N. var på vippen

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AGF - Brøndby IF
Superligaen Mesterskabsspil (20/05)
Oddset 2,25 3,60 2,95
bet365 2,20 3,75 2,80

AGF's Patrick Mortensen tror, at en halvleg mod AC Horsens i 2019 var særdeles afgørende for David Nielsens skæbne i AGF.

I 2019/20-sæsonen kom AGF forfærdeligt fra land i Superligaen, da det var blevet til kun to point i de første fem kampe.

Så ventede AC Horsens i sjette runde, og her fik AGF-cheftræner, David Nielsen, vendt sin skæbne, mener AGF-angriber Patrick Mortensen.

Det sagde han i TV3 Sports Offside mandag aften.

- Vi fik generelt en rigtig skidt start på den første hele sæson, hvor jeg var der. Vi spillede et lidt uvant system med Mustapha Bundu, som nærmest var wingback og kom for langt fra modstandernes mål, sagde han i Offside og fortsatte:

- Vi havde en kamp mod AC Horsens, hvor jeg var sat af. Nicklas Helenius scorede, og jeg ved sgu ikke, om jeg havde set David igen, hvis jeg skal være helt ærlig.

- Der tror jeg, han stod lidt på vippen. Vi vandt den, og slog Brøndby 3-0, og så gik det kun en vej derfra. Det var der, at det vendte.

Han uddyber om halvlegens betydning siden:

- Det er helt vildt, at den ene halvleg ændrede så meget. Vi fik så Bundu længere frem på banen også, og det gjorde mirakler for os. Nu er det nærmest kun gået en vej siden. Nu har vi et lille bump på vejen. Det er det fede ved at være i Aarhus. Når vi taber to kampe i streg, så er forventningerne så høje, at der bliver talt krise. Det tager jeg som noget positivt.

AGF er i øjeblikket nummer fire i Superligaen.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård
Søndag 16. maj